Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han gik med Lyset hen til Skrivebordet og aabnede Mappen; "Du maa skrive," sagde han, "min Haand ryster jo lidt, saa dikterer jeg." William gik frem over Gulvet som for at tage en Stol, forbi Kaminen, hurtigt hen til Døren. I det samme vendte Høg sig og nikkede lunt: "Jo, min Dreng, den er lukket og Klokkestrengen har jeg ogsaa taget ned."
Paa den gruslagte Gaardsplads en hvidkalket Sandstens-Fontæne og spraglede Paafugle, der slog Halerne i Hjul ... Og baade Gaard, Have og Park lunt gemt imellem høje, skovklædte Bakker. Vinden kunde hyle og brumme i Skovene oppe langs Bakkekammene, nede i Havens Gange og Gaardens Stuer var den stilleste Ro ... At sige i Jakob Reinholds Tid.
-Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder. -Vi kalker vore Grave, sagde Lange. Paa Østergade blev Strømmen langsommere. Man drev afsted i Lyset, Skridt for Skridt, lunt, som i sin egen Stue, kiggede og hilste med Nik og vendte sig.
Alligevel kunde han ikke frigøre sig for en Fornemmelse af, at den sidste betragtede ham med et Stænk af Ironi ... Han begyndte at faa Interesse for hende: skulde virkelig dette lille Stykke Kvindekøn sidde der og have ham ganske lunt til bedste? Sidde og skinne af frejdig Kritik bag disse bly sænkede Øjenlaag? Det kunde sandelig more ham en Gang at komme nærmere i Lag med hende.
Og han fyldtes med et stille, lunt Behag ved Tanken om, at intet af det altsammen kom ham ved intet intet ... Da var det, han saa Anna og Bøg komme gaaende ad Vejen hen imod det Sted, hvor han sad. Bøg gik høj og rank og svingede med den ene Arm. Til den anden klyngede sig Anna. Hun var helt klædt i hvidt. Og skønt det var halvt mørkt, kunde Flyge se, at hendes Ansigt ligesom laa badet i Lykke.
Manden sad og læste. I en Krog sad en Kvinde og gav et nyfødt Barn Die. Hendes Ansigt var vendt ned imod det. Et andet stod paa en Skammel og saa til. Det rakte Hænderne op imod dem. Konen sagde noget til Manden, han løftede Ansigtet i Vejret, og jeg saa, at han lo. Det var vist ad ham paa Skamlen. Han strøg med Haanden over den lilles Ansigt ... De havde det saa lunt.
Men den halte Liremand stod lunt, og snuste efter den megen Lugt af Bagt. Lars Forkarl havde svunget Tine, saa den Sirtses viftede meget var der ikke under og nu bukkede han skævt foran Lirekassen. -Tine, drej, raabte Moderen.
»Tag Dem i Agt, tag Dem i Agt«, raabte Andrea Margrethe bag mig, idet hun greb mig i Armen jeg hørte ikke, men blev ved at drive Hestene fremad. Nu vare vi lige foran Porten, endnu et Pidskeslag og vi laae alle Tre lunt og godt i en stor Snedrive, medens Hestene fore indad Porten med den tomme Slæde bagefter sig.
Og alle tre lod de sig plumpe ned i den sene Klover. De gik igen over Marken henimod Skoven, hvor de satte sig ved Braendestablen foran den lille Lysning; her var Sol endnu og ganske lunt. Haekletojerne kom frem af Lommen, og de smaasnakkede: -Det var svaert, saa de fra Ronhave korte til Bispens nu det var anden Gang. -Tredje var det i to Uger.
Thea staar der med store, klodsede Bogstaver. Thea ...! Jeg kender ingen Thea ... Jo, nu ved jeg nok, hvem Thea er. Jeg gemmer Lommetørklædet i min Jagttaske. Mødes vi mere, skal du faa det igen. Inde midt i Granerne ligger der en lille Dam med grønsket Vand. Saa lunt ligger den, at Vinden aldrig faar Lov til at kruse dens Flade.
Dagens Ord
Andre Ser