Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juli 2025
Jeg bliver helt forpustet. Men de blev ved at løbe ned gennem Gaden, leende, indtil de naaede Stranden. Der hvor Oceanet laa med Stjernehimlen over det dybe Mørke. -Nei nei hvor her er smukt. Hans Udbrud døde, og de taug. Lænede til Rækværket stirrede de ud over Havet.
Endnu medens vi var dybt inde i Husgangen, raaber han højt: „Judithe, Judithe! Fine Gæster! Sjældne fremmede!! Puh, den var ellers drøj at fragte herop; ser du, jeg har ikke glemt dig!“ Og han rakte hende straalende Toddy'en ud. Judithe rystede leende min Haand. Hun havde sovet og var i bar Særk. Frederiksen var saa overgiven over den gode Modtagelse, at han lo saa højt, at hele Huset vaagnede.
Tidligt paa Morgenen rejste han ud, og naar Solen blot begyndte at hæve sig op over Himlen, kom han hjem med Fangst. Da begyndte de enlige Piger at tale sammen: „Hvad gaar der dog af Pebersvenden?“ sagde de, og saa begyndte de at kappes om ham. „Lad mig! Lad mig!“ raabte de allesammen. Og Pebersvenden vendte sig imod dem, og leende valgte han sig den bedste i Flokken.
Men to brede Mænd henne ved Teltvæggen, der fulgte hver Hestenes mindste Bevægelse, sagde: -Det er hørt. Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad hinanden, fordi de lo ad ingenting. -Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit Bryst og støttede den højre mod Karls Knæ.
Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde leende: -Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. -Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende komme. Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen.
Jeg saae ud af Vinduet: »hvad er det for et gammelt Skrumpelskud, Niels der trækker frem?« »Det er jo Slæden eller Kanen, som De saa fornemt kalder den«, sagde Andrea Margrethe leende. »Ja saa«, sagde jeg noget skuffet, men trøstede mig med, at jeg kunde vel tale ligesaa godt i en Slæde som i en Kane; Hovedsagen var, at vi vare alene.
-I Hus, i Hus, raabte Schrøder, som havde Karl Eichbaum paa Skødet. Men Frøken Rosenfeld havde taget en Badehætte paa og stod midt paa Plænen og fangede Regnen i Hænderne. -Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bøjet Ryg, løb hun ind under Glastaget. -Her, sagde Frøken Adlerberg og fangede hende.
Han vaagnede ved en høj Latter og saá Faderen staa midt i Stuen med en tyrkisk Hue paa Hovedet og et stort Skæg. Han sprang op som en Fjeder og holdt sig for Øjnene, som for at værge sig mod Synet. "Hvem er det," sagde han. Faderen lo. "Det var hele min Maskeradedragt," sagde han, bestandig leende, "og jeg kan gøre Dig forskrækket alligevel! Nar! Nar!" William spurgte, saá paa ham.
Nikola," svarede han roligt uden noget Tegn paa Bevægelse. "Glæder det Dem at se mig igen?" "Ja, det glæder mig meget," svarede jeg; "men jeg kan neppe tro det. Jeg troede, at De endnu stadig var i Kina." "Nej, der blev det for hedt for mig," sagde han leende; "men jeg tager derud igen, saa snart denne Storm har fortaget sig. I Mellemtiden rejser jeg til St. Petersborg i en vigtig Forretning.
En sidste Gang lød det klagende: Farvel, Kong Christiern. Jakob Spillemand rev Violinen ud af Bælgen og gned en falsk Melodi, mens Taarerne løb ham ned i de fortvivlet leende Mundkroge. Lille Ide stod ved Siden af og legede paa Trianglen og saa alle Folk aabne Munden og fare sammen, som gik der med Smærte noget ud af dem; hun bladede med Tungen i Munden for ligesom at begribe det. Hjemløs
Dagens Ord
Andre Ser