Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juli 2025
Fru Canth og de andre begyndte at vifte med Lommetørklæderne: Gratulerer, gratulerer; og nede svarede de, saa Støjen lød helt hen over Parken i Natten. -Er det lille Herluf, raabte Fru Canth ned i Sværmen. -Ja, svarede Herluf. -Kom herop, raabte hun. De blev ved at vifte, den ene over den anden for at komme til, leende og jublende ud i Natten.
Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: -Saa, nu Sjalet ned om Ørene Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa Tæerne for at faa Højden, leende, med Kniplingstørklædet ned over Ansigtet. -Han er der s'gu, sagde Karl, der skævede hen til Portner-Hullet, mens Ida blev ved at gaa paa strakte Fødder: -Saa.
Han førte mig hen til en Droske, som ventede ved Fortovet, og da jeg havde sat mig i den, steg han op og satte sig ved Siden af mig. "Ja, her er bedre end i Thibet, ikke sandt?" sagde han, medens vi kørte. "Jo, meget bedre," svarede jeg leende. "Men hvor er det ikke vidunderligt, at vi skal mødes her paa denne prosaiske Maade efter alt, hvad vi har gennemgaaet!
Han hørte sin egen Stemme, saá det hvide Lommetørklæde paa Etatsraadens rokkende Hoved ... Og han syntes, at Ansigtet blev en kæmpemæssig, leende Maske med et firkantet Glas i den ene Øjenhulning, en stor Maske, der kom ham nærmere og nærmere ... helt ind paa Livet ... Sveden sprang frem paa hans Pande, store kolde Draaber; i Krampe trykkede han Armene mod sit Bryst.
Ja, det var jo igaar Aftes, da vi kom for sent til Færgedamperen, det var min Skyld jeg vidste godt, at den gik tidligere til det Tog og det benyttede jeg mig af. Og det er det Hele? udbrød jeg leende. Du ler mig ud! du skulde meget heller banke mig, er det rart at faa en Kone, der saadan kan lyve og bedrage? .... Synes du da slet ikke, det er stygt? Men Herregud!
„Tag mig!“ sagde Tusindbenet. „Nej, dig vil jeg ikke have,“ svarede Pebersvenden, „du har alt for mange Ben. Din Krop hænger jo lige ved Jorden paa dine mange Ben, og dine Øjne er fæle.“ Og Tusindbenet skoggerlo ad ham og gik ind. Saa hviskede de sammen igen derinde, og saa kom Myggen ud. „Tag mig!“ sagde Myggen. „Nej, du bider jo,“ sagde Manden, og Myggen gik leende ind.
"Det er to Aar siden, jeg havde den Fornøjelse at se Dem, Hr. Williams, og jeg synes ikke De har forandret Dem meget siden vi gav Mah Feng den Lektion i Seoul." "Naa, det har De ikke glemt, Dr. Nikola?" "Nej, lige saa lidt som Mah Feng, da jeg saá ham sidste Gang i Singapore," svarede min Ledsager leende. "Og hvad kan jeg gøre for Dem nu?"
„Nej, dig gider jeg ikke have,“ sagde Manden, „fordi du ganske planløst lægger Æg. Dig vil jeg ikke have; dine Øjne er saa usselig store.“ Da lo Fluen og gik ind med samme Besked som før. Igen hviskede de sammen derinde, og saa kom et Stankelben ud. „Tag mig!“ sagde Stankelbenet. „Nej, du har saadan lange Ben,“ sagde Pebersvenden, og Stankelbenet gik leende ind. Saa kom Tusindbenet ud.
Ingers Moder blev syg, da jeg talte om dig, bemærkede Axel let leende som en Pudsighed. Kom nu! Du maa gøre hende rask igen. Mikkel saa sidelængs ud i Vejret med sine lyse Øjne, han sagde ikke Nej, men han vilde ikke. Axel rykkede i ham, han strittede imod og gned sig paa Hagen i dyb Eftertænksomhed. Jaja. Axel sukkede modfalden og opgav det. Men saa vilde han besøge Mikkel nede paa Kroen.
Og endnu leende gentog Charlotte Spørgsmaalet: Hvad var det, Mor fortalte om Onkel Frantz? Han er pludselig død i Aftes Klokken elleve ... Men bevares vel dog! ... Véd den gamle Svend det? Ja, han er redet derover ... Gudskelov, saa er vi da fri for ham i Dag! ... Nu er det din Tur, Frederikke! Og Frederikke stillede sig op til omhyggelig Sigte og fik sin Kugle flot gennem Midterbuen ...
Dagens Ord
Andre Ser