Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 4. juli 2025


Der er Partier ved disse Bredder, der er forunderligt skjønne. Vejen, som fra Meudonskoven følger Højdedragets Kam over Sêvres og Saint-Cloud til Suresnes, giver ved hvert andet Skridt fra store, træoverskyggede Plæner aaben Udsigt over Floddalen. Mylren af Villaslotte stikker deres fantastiske Arkitektur i Vejret og ligesom klæder Bakkeskrænterne i Fest.

Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.

Jo Niels levede endnu, men han var en aldrende Mand. Det traf sig, at Niels var alene i Stuen, da Mikkel kom, han sad for Bordenden, søvnig og med Halm og Avner i det graa Haar, han var lige staaet op af sin Middagssøvn. Fluerne mylrede paa Kanten af Ølstoben og fløj surrende i Vejret ved Mikkels Komme. Da Niels saa sin Broder i hellige Klæder, korsede han sig i Stilhed.

Her er Deres Sager; jeg raader Dem til at klæde Dem paa saa hurtigt som muligt." Jeg tog de Klæder, han viste mig, og gik ind med dem i det andet Værelse. Efter et Kvarters Forløb var jeg ikke Englænder mere.

Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven, og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham."

Men Ida blev staaende og sagde tilbage, mens hun lo: -Jeg havde saadan en Lyst til at gaa i Vandet. Frøken Kaas og Frøken Boserup gik videre, og Frøken Kaas sagde: -Den Hat klæder Brandt pænt. Men Frøken Boserup satte Hælen afgjort i Jorden og sagde: -Det er jo ingen Sag, naar man har Penge.

Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, ere også I skyldige at to hverandres Fødder.

-Jeg gør, hvad jeg vil, sagde Konferensraaden og hans Mæle var næsten blevet tydeligt under en overmaalelig Anstrengelse. Det bankede paa den ene Paneldør først svagt, saa højere: -Kradser han her endnu? raabte Hans Excellence, der pludselig hørte det: -Kom ind. Og Døren gik op mens en Mandsperson forfjamsket kom ind. Han var lang og i sorte, slidte Klæder.

Hele Stuen var fuld af Kasser og Klæder og meget Stads, som laa rundt om. Den nøgne vendte sig i Sengen og sagde: -Naa er det Dem klæd ham af, Madam. Madammen begyndte at klæde Klaus af omme bag en Kuffert. Men Skjorten vilde Drengen ikke have af, og han begyndte at græde og hagede sig til Kufferten. -Flæber han, saa bring ham ligesaa godt væk straks, sagde den nøgne.

Og Byldten det var ikke andet end Tørklæder og et stort Sjal og et lille Sjal kom ikke længer end til Stolen ved Bogskabet, men dér faldt den ned som en tung Dyne falder, og Byldten græd og græd og græd. Ud fra alle de Klæder kom Graaden stille og ustanseligt. Den Byldt var Sognefogdens Kone, og da var hendes Søn død ved et Vaadeskud.

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser