Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Det løste Haar klæder godt, og til en ny Kjole bliver der sagtens Raad, før man skal i Skoven næste Gang. En skummende Tisane i Robinsonteltet kjøler de hede Kinder, men holder Temperaturen i det hede Blod. Fra Trætoppen seer man Solen lægge Aftenglands over Skoven, og naar Skyggerne stiger, vandrer man ned og plukker Roser og Kys i Haven underneden.
I Gaarden var der næsten mørkt. -Arkadia, raabte Moderen. -Slip mig, Frederiksen, lød det nede fra, i Skumringen. Moderen lukkede Vinduet og vendte tilbage til Lysene. Selskabsdamen bankede paa og kom ind. Hun spurgte, om hun ikke kunde hjælpe Fruen. -Jo Tak, sagde Moderen, medens de dejlige Hænder laa i hendes Skød: hvis De vilde tage min Kjole op af Kufferten.
Tre Herrer i kjole og hvide Halstørklæder sidde ved et stort Skrivebord og attrapere enhver Indtrædende med Anmodningen "votre carte, Monsieur". Der rives et Hjørne af den smukke Glacékarton, og naar man vil ind efter at have givet sit Overtøj til Opbevaring i et af de uhyre Skabe paa begge Sider af Entréen, maa ogsaa selve Kortet afleveres til Lakajen, der vogter Adgangen til den forreste Sal.
Katinka slukkede det stille. Hun klædte sig af i Mørke. Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen. -God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun løb ud paa Perronen: Han #er# der, raabte hun. -Kurvene, Marie.... Bai var i Skjorteærmer i Sovekammervinduet: Go'maar'en Huus staar paa Solstik hva'?
Vist var det kun, at der virkelig havde eksisteret en Grev von Hatzfeldt, og hans Billede i Kjole med Johannitterordenens Baand var opstillet paa et pragtfuldt Staffeli i Enkens Dagligstue. Selv om Fruen maaske et Øjeblik vilde have vægret sig ved at fremlægge sin Daabsattest var hun sikkert fuldt rede til at fremlægge sit Vielsesbevis, og det var virkelig allerede et overordentligt Held.
Men Trækvinden blæste Folderne af hendes Kjole ud, da hun vilde smække Døren i, og medens jeg hjalp hende fri, kunde jeg ikke modstaa Fristelsen til at kysse hende og det skjøndt jeg havde seet, at der gik en Mandsperson paa det andet Fortov. Lyset fra den lille Lampe, som hun havde stillet fra sig paa Gangen, omstraalede hendes mørke Skikkelse med en urolig Glans, der pludselig slukkedes.
Hun saa brillant ud, den lille, som hun gik der ivrigt gestikulerende og konverserende. Hun havde en hvid, broderet Kjole paa, der næppe naaede hende til Knæene; og en højrød «Bøllehat» sad hende bag ad Nakken. Det lysblonde, næsten hvide Haar hang løst ned om Skuldrene.
Og Parasol havde hun. Og midt paa den lysegraa, uldne Kjole prangede den højrøde Brystsløjfe. Hun holder dig sgu da ellers net nok i Klæ'er! nikkede den gamle misundelig. Og den døvstumme gjorde en Bevægelse, der skulde sige: Ja, hun kunde jo bare prøve paa andet! Saa greb hun Tavlen og skrev: Du skal ikke komme ind til vos, naar du kommer til Jerslev. Næi, næi, sagde Maren det forstaar sig!
Hendes Hænder gled ned fra Bogen, og stille, stirrede hun, i Spejlet, ind mod sit eget Billede, som hun ikke saá. -Ja, sagde hun ud i Luften og rejste sig: det maa være. Selskabsdamen bankede igen og spurgte, om hun ikke skulde hægte Fruens Kjole. -Tak, jeg er færdig, svarede Moderen. Selskabsdamen saá paa Tusindfrydene: -Men skal jeg dog ikke fæste Blomsterne? sagde hun.
Carruthers ikke hader mig, kan det gaa lige op imod, at jeg kun har én Aften. Jeg skal gøre mit Bedste ! Torsdag Nat. Jeg var nede i Biblioteket og sad uskyldigt og læste i en Bog, da Hr. Carruthers traadte ind. Han saá endnu bedre ud i Kjole, men det lod til, at han var i daarligt Humør, og han fandt utvivlsomt Situationen ubehagelig.
Dagens Ord
Andre Ser