United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig afbrød Qvam Sangen: -Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. -Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. Og Idas smaa Lamper lod han brænde. -Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær.
Ambrosius . Saa troer jeg knap, de elsker rettelig, naadige Frøken! Men desforuden søger Blomsterne jo og at komme Solen nærmere; de rækker sig jo ligesom op efter den med deres Blade. Abigael . I mener altsaa, det er Kjendetegn paa Elskov, at man nærmer sig Den, man har kjær? Saa er det Modsatte vel Tegn paa Kulde?
Han sluttede sig nærmere til os, end Nogen af de Andre havde gjort, og jeg fik ham desværre meget kjær, men dog og nu beder jeg Dem, kjære Hr. Fenger! i Alt at skjænke mig fuldkommen Tiltro paa en fuldstændig barnlig Maade.
Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Frøken Kjær og Frøken Friis klappede i Hænderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rød i Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. -Hun er knusende, sagde Frøken Kjær, der brød ud af Kredsen, og tog om Ida, som vilde hun mase hende.
De begyndte at le af ingenting og talte højt, forbi hinanden, mens Frøken Boserup diskuterede om Foreningen og Frøken Kjær og Frøken Krohn lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet. -Kjær stjæler, Kjær stjæler, raabte de oppe fra. -Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende Ansigt.
Min Moder kunde jeg neppe huske, men min fornylig afdøde Fader skildrede jeg med al den Vemod, som overvældede mig ved Tanken om, at han vilde have faaet min Minna kjær, og at hun i ham vilde have fundet en anden Fader. Han var lidt af en Særling, en gammel Schopenhauerianer og Naturphilosoph, altid i Feide med Egnens Præster, som havde en Mani for at omvende ham.
Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, Dagen har listet sig bort. Flyv du kun hjem til din elskede Mage, Til de gulnæbbede Smaa; Og naar imorgen du kommer Tilbage, Sig mig saa alt, hvad du saá. De blev ved at synge, halv højt, som sang de langt borte, bag en lukket Dør. Frøken Kjær vuggede sig sagte frem og tilbage, og Frøken Helgesen sang med, med sin Alt.
Hun kaldte hende altid ved Fornavn, naar hun ikke selv var tilstede. Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og aabnede den og kom ind og Kjær raabte: "Jomfruen" har flammet Haaret.
Og jeg har læst, at der gives Væxter i fremmede Lande, der trækker sig sammen ligesom af Smerte, naar Nogen rører dem med ublid Haand. Ambrosius . Det gjør de sikkerlig. Jeg tænker for Exempel, at de har stor Kjærlighed til Solen. Abigael . Hvorfor tænker I det? Ambrosius . Fordi de aabner deres Kalk for dens Straaler, ligesom et Menneske aabner sit Hjerte, naar han rigtig har Nogen kjær.
Frøken Kjær, der fandt, at Boserup havde været uforskammet, gik igen over til Ida og førte Haanden hen over hendes Haar: -Pyh, sagde hun, det visse er, Jomfru, at vi bli'er af med Kontingentet. Ida havde vist slet intet hørt. Hun saá kun et Øjeblik, smilende, op i Kjærs Ansigt. -Har De set deres Skygger, hviskede hun, mens hendes Øjne lo: hvor de ser sære ud.
Dagens Ord