Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. oktober 2025
Den ene store Kasse fyldt til Laaget med Delikatesser indgik til Kragholm efter den anden. Og da alt var besørget, satte Mand og Kone sig fortrøstningsfuldt i Toget for hjemgaaende. Men saa skete det, at da Fru Karen under Samsø vilde tale med sin Frantz, var han intet Steds at finde. Hun søgte hele Skibet rundt og spurgte og spurgte, men han var der ikke.
Men jeg sagde til hende, at hun maatte lade Købet gaa om igen ... Jeg er vel Slægtens Overhoved og skal værne om Navnet! Hofjægermesteren brast i Latter: Og Karen lystrede vel? Næ, Gu' gjorde hun ej! Hun bad mig passe mig selv ... Og saa skældte jeg hende Huden fuld og red til Mattrup. Hvad vil Onkel ogsaa blande sig op i de Sager for? spurgte Mona.
Saa, saa, du er saa voldsom, Barn! ... Ja, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo forfærdeligt at høre en ung Pige bruge saadanne Udtryk! Og nu tror jeg ikke, at din Onkel giver dig Lov ... Karen stod et Øjeblik og saa sønderknust ned for sig.
Der er nogen, der si'er, at du kan spaa, Maren! Hi, hi! grinte den gamle er der no'en, der si'er det , bitte Frøjken? Jaja, ka'ske det aa har sin Rimelighed da! Kom nu, Baby! Vi kommer ned til dig en af Dagene, og saa skal du spaa os! raabte Karen, medens Frøkenen trak af Sted med hende op ad Gaarden til.
Ja a ... nikker Helmuth, der sidder i en Lænestol og ser mørkt frem for sig Men jeg vilde nu helst ha' haft dig nogen Tid for mig selv, Vilde. Nu ta'er Mor jo i Overmorgen over til sit Hus i Jelstrup, og saa var vi to bleven saa dejlig alene! Aa, Karen kan vel ikke genere! Næi ... Men hun deler dig, lille Vilde!
Det skar Fru Karen i hendes sensible Hjerte at se, hvor udmærket Nils og Line stadig kom ud af det med hinanden; thi selv levede hun Aar efter Aar i en pinlig Usikkerhed med sin Frantz. Han var aldrig til at lide paa. Bedst som han tyk og godmodig begyndte at indgyde Tillid, stak han af.
Men Baronessen lod, som om hun intet hørte. Vil Tøsen ha' mere Chokolade? spurgte hun. Ja Tak! sagde Karen Aa, Bedstemoder, bad hun saa maa der ikke blive lukket op for Stasia? Den gamle saa hen paa det store Ur. Om fem Kvarter! sagde hun Præcis Klokken syv lukker jeg op. Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden fuld af Kage. Hun har sat Oldenborrer paa mig. Oldenborrer? spurgte Kaninen.
Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet Men det var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa véd Du, om Isidor har med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. Rositta var atter blevet rolig: Saa e? sagde hun Ja, jeg er ikke inde i min Mands Forretningssager. Er han hjemme?
Næ-i ... Gør det meget ondt i dit Hoved? Baronessen nikkede uden at svare. Hun sad og stirrede ud for sig med Hænderne slapt hvilende i Skødet. Karen satte sig ved Siden af hende og tog hendes ene Haand og kærtegnede den. Af og til saa hun sørgmodigt og hjælpeløst op paa Moderen. En Dør borte i Huset slog smældende i, og Baronessen for sammen og gyste. Men Mama dog! sagde Barnet.
Det var maaske fornemmeligst derfor, at hun ikke vilde med dem i Vandet; hun vilde ikke, at de skulde se hendes magre, kantede Krop og Lemmer. Uvilkaarligt lod hun sine Hænder glide ned over sine Arme og Ben. Og Taarerne trillede hende tunge og bitre ned over Kinderne, fordi hun ikke var rund og velskabt og sund som de to derude. Halløj! raabte Karen Kom dog, Frøken Jansen!
Dagens Ord
Andre Ser