United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nej, det var aldeles ikke «Grin», min Snut! mente Baronessen lidt pikeret for jeg hader Oldenborrer! Men hvor kunde det dog falde hende ind, Bedstemoder? Aa, jeg havde givet hende et Par Kindheste, fordi hun slog mig en Tallerken i Stykker! Kindheste, spurgte Karen næsvist hvor mange Ben har de? Fem! sagde den gamle og viste sin ene Haand frem Vil du ha' en med hjem?

Nej, han er paa Kontoret. Hør, kunde Du ikke underhaanden skaffe mig det at vide? Nej, Tante Karen, det kan jeg ikke ... Isidor vilde tro, at jeg var blevet vanvittig. Er det da sandt, at I aldrig taler sammen? Naa aa, det er maaske lidt overdrevent. Men da aldrig om den Slags Ting; de morer os ikke. Det maa da være frygteligt! Fru Rositta lo stille: Tror Du ...?

Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig Karen Toftum, i lige Maade fremstillet og fik at høre, hvad Vidner der var imod hende om hendes Forhold udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i Agt taget hos hende, at hun mange Gange var befunden at fare med Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet til at afstaa sin Haardnakkenhed. Mag.

De to unge er ene i den store, halvmørke Dagligstue, hvor kun en enlig Lampe brænder paa et lille Bord henne foran Sofaen i Krogen ved Kaminen. Jeg glæder mig ubeskriveligt til, at Karen kommer herover i næste Uge! siger Baronessen hun vil have godt af at være paa Landet!

Alle de andre bor oppe paa første Sal, der er 42 Værelser i det hele, siger Karen, saa jeg kan ikke begribe, at jeg ikke kan faa et andet! Synes Du, jeg skulde bede Hendes Naade derom? Jeg synes heller ikke, at Børnene har godt af at sidde og læse i saadant et lille Hummer. Vi har været nogle Spadsereture ude omkring i Skoven, der er dejligt!

Saa Julius Tjenerdreng med den bitte Karen; Mejeribestyrer Jakobsen med Kanin Jansen, Forkarlen med Kokkepigen, Svinepasseren med Lugekonen o. s. v., o. s. v. Som en Slags Sergent med sit Egespir skuldret som Sabel paraderede Forvalteren og holdt Rækkerne i tilbørlig Ave. Og paa Taget af hver sit Hus sad Lænkehundene storøjede og stumme af Beundring og betragtede den hele Herlighed.

Degnen og Menigheden, baade Medlemmerne med og uden Stemme, var midt i Salmen 460: Hvor kan du dog i Synden le, Du lysoptændte Øje .... da Døren til Herskabsstolen sagte blev aabnet, og Herskabet fra Næsset, Karen og Kaninen iberegnet, traadte stille ind. Enkebaronessen sad der allerede.

Gifter Du Dig med Karen Heinemann, skal jeg endnu engang tilgive Dig, sagde Etatsraaden til ham Gifter Du Dig ikke med hende, maa Du Fandenfløjtemig sejle din egen ! Og Frantz, der sad stor og fed og udslukt paa en Stol inde paa Kontoret paa Egesborg, nikkede sløvt til alt, hvad den Gamle sagde; og skrev derpaa efter Diktat et saapas glødende Frierbrev til Damen.

Onkel Frantz er død i Aftes, lille Frederikke ... sagde Fru Line saa. Er Onkel Frantz ...! Saa er Tante Karen da henrykt! Hvad siger Mor? spurgte Charlotte, der igen var optaget af Spillet Det er Dig , der skal slaa, Minka! Og Minka slog til sin Kugle, saa at Fru Uldahl maatte hoppe for ikke at faa den over Fødderne. Pigebørnene brast i Latter.

I Stedet for nu at virke som Forligsstifter havde Fru Karen, saasnart hun fik fast Fod paa Egesborg, tvært imod set sin Fordel i at ophidse disse to iltre gamle Mennesker mod hinanden. Indsmigrende og kattevenlig, som hun kunde være, forstod hun at gaa dem under Øjne; dadlede ham , naar hun talte med hende , og omvendt.