Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. november 2025
Aa, Moder, Moder, Du maa lade mig komme hjem, hører Du, jeg vil ikke være her mere, aldrig har jeg dog oplevet noget saa forfærdeligt! Vi havde jo Høstgilde i Gaar paa Næsset, og saa allerbedst som vi dansede, kommer der en Mand løbende op fra Haven og siger, at det lille Straahus brænder, Du ved, nede ved Bøgealleen. Og der bliver sendt Sprøjte og Mennesker derned, og Karen og jeg var der ogsaa.
Næi, ellers mange Tak, Hinnes Naade! Et Stykke Kage? Næi, mange Tak! Der ligger en Cigar til ham i Vinduet; den kan han gaa udenfor og ryge! Jeg si'er saa mange Tak! ... Og saa er det vel bedst, jeg gaar hen og spænder for? Nej! raabte Karen ud gennem Døren. Jo! sagde Kaninen din Mama har sagt, at vi skal køre herfra Kl. seks! Saa spænder jeg altsaa for? spurgte Jens igen. Nej! sagde Karen.
Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede skulde fra Thisted til Aalborg nedføres og udi Fængsel hver for sig indsættes, og blev derpaa nedført Maren Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter.
Og mig klappede hun ogsaa paa Kinden og sagde, at hun var meget glad ved at have mig i Huset. Jeg fik naturligvis Taarer i Øjnene og ønskede, at hun altid vilde være saadan, for saa vilde jeg gerne være her. Jeg har da været paa Besøg med Karen nede i Præstegaarden et Par Gange, siden jeg sidst skrev. Det er rigtig rare Mennesker, især Pastoren; og hvor er han dog en smuk gammel Mand!
Hun lo, saa det sang i Ruderne: At Du dog ikke kan bevare din Forstand, Anders! Fru Karen Uldahl, gift med Nils Uldahls yngre Broder, Frantz, var det eneste Medlem af Slægten, hvis Hjerte stedse forblev lukket for Fru Line ... Fru Karen var en lang, bleg, glathaaret Skabning, ret køn af Ansigt, men haard og kold af Karakter. Og hendes Ægteskab med Frantz skulde ingenlunde blidne hende.
Kom herop, Onkel Alex! raabte Karen og pegede paa den tomme Hest ved Siden af sin. Jeg tør ikke, smilede Greven jeg er bange, den skal slaa mig af. Han er sød! hviskede Clara. Jeg kunde spise de Øjne! Kaninen rødmede. Hun var ogsaa meget betaget af denne velskabte Hjerteknuser, om end hendes Appetit ikke var just saa glubende.
Nej, sagde Karen energisk og skridtede ud. Vi skal rigtignok se det hele! Nu begyndte man at trave Hingstene. En Mand holdt dem i Hovedtøjet helt oppe ved Munden og løb saa hen over Pladsen ved Siden af Dyret, som krummede Halsen, prustede og dansede, medens Manke og Hale flagrede stolt i Vinden. Det er dog virkelig alligevel kønt at se! sagde Greven, hvis Hesteforstand følte sig tiltalt.
Jeg kan ikke lide, at du hoster! sagde Karen og lagde kærligt sin Arm om Frøkenens Liv. Bind dit Lommetørklæde om Halsen! Kaninen bandt lydig Tørklædet om. Og de to Pigebørn forlod Udsigtsbænken, drejede om Hjørnet ved Haven og gik op gennem den lange Allé. Der var ganske mørkt derinde mellem de tætte Bøgehække.
Derpaa svarede hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med dennem, men det troede hun stadig, at der var det samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun havde og hos nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle Tegn til samme Bedrageri.
Saasom at en Aftensang , da samme Karen sagde midt under Prædiken: Nu raaber jeg, hun da svarede sig selv straks derpaa: Jeg maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder.
Dagens Ord
Andre Ser