Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han tænkte allerede paa, hvordan man skulde kunne faa det ud af Skabene uden at det mærkedes, og uden at det blev sét: -Kommer du til Middag? spurgte hun. Man maatte kunne pakke gamle Bøger ind i Lagenerne og gamle Papirer, saa det just blev de gamle Pakker at sé til. -Nej, sagde han som før og gik.
-Mathias sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes.... -Naa, for min Skyld Bai hadede "det lille Parykstativ" ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling. Bai gik lidt rundt. -Ska' hun ikke til Abels, sagde han. -Det er just det de har jo ikke bedt hende, Mathias....
Berg tav lidt, og med en Bevægelse med Hænderne, som sønderbrød han den tænkte Stav, sagde han med et utaalmodgt Suk: -Og saa vilde det være et Tornerosetableau, det hele Billede. Han vendte sig, just som han blev raabt an af en høj, lidt skingrende Stemme: God Aften Berg.
»Hvad bestiller De der?« spurgte jeg. »Tæller Herrens Tøj op,« svarede han frækt.« Tjeneren blev ved at snakke, og det varede noget, inden Detektiven slap fra ham. Da han endelig kom ned paa Gaden, betænkte han sig længe og saa sig nøje omkring. Just da han vilde gaa videre, sneg en ung Mand sig ængstelig ud fra Majendies Port.
De lever nøjsomt uden just at skrabe Smørret, deres Kost er ikke som den, gamle Fisker-Ole fik i sin Barndom bart Brød, Kartofler, Fisk og Vand der falder ogsaa Kødmad af, for der ødes ikke saa mange Penge til Brændevin. Ombord paa Kutteren rinder den solhede Sommerdag til Ende for Passageren i saligt Velbefindende.
»Og er det da de bedste Mennesker, som tale meest? Troer De, at den, som har mange Ord, ogsaa gjemmer Meget i Hjertet?« »Det troer jeg just ikke, men jeg mener dog, at man gjerne kan tale lidt sammen engang imellem, uden at det just behøver at være saa uhyre dybsindigt. Ellers kunde man tilsidst staae Fare for ikke at tale et eneste Ord den hele lange Dag.
Bai stormede selv af med Depeschen, just som Eftermiddagstoget skulde komme. Saadan en Glæde havde Bai aldrig set. De to Gamle lo og græd. -Aa Gud at det er sandt aa Gud at det er sandt.... -Ja lille Mo'er Ja Ja ... Gamle Pastor vilde være rolig. Han tyssede paa hende og klappede hende paa Hovedet. Men saa foldede han Hænderne: Nej sagde han det er for meget.
Og han spiste sin Frokost, det sammenlagte Smørrebrød, uden at rejse sig, siddende foran sit Bord, stirrende ud gennem Stuerne, der endnu var tomme. Berg plejede just at komme paa den Tid og satte sig i Sofaen med en Avis. -Berg laaner De mig femhundrede Kroner? sagde Krans.
Selv i sin Læsning, selv hvor det kun gjaldt om at vække en flygtig Interesse, faa Tiden til at gaa, skulde han begynde paa noget nyt og det, det var just det, han ikke gad. Hvad han læste, var mest Filosofi.
Ved Midsommertid, naar Solen staar højest og alt er bagende stille, hænder det, at der slaar Lys ud af Sydhimlen, i Middagsstunden; ind i det hvide Dagslys farer Glimt, der er endnu hvidere. Just Halvaaret efter spøger den selvsamme Aand, naar Fjorden er tillagt og Landet begravet i Sne.
Dagens Ord
Andre Ser