Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han greb dem, og hastigt bøjede han sig ned og kyssede hende paa Panden med just den samme Bevægelse som den, hvormed han spiste. Hendes Naade blev ved at smile: -Lad ham tage bort, sagde hun til Selskabsdamen. -Du spiser ikke nok, sagde Hans Excellence. -Det er der andre til, Hvide, sagde Hendes Naade, hvis Stemme ændredes lidt.
Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er på Tide, at I skulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær.
Dette Menneske havde Talent, det kunde han se, Evnen, just det, han havde manglet ... Og han begyndte igen at spørge sig selv, hvad dette var, og igen stod han uden Svar. Denne havde det, han selv havde ikke haft det. Punktum. Mere var der ikke at sige. Og han undrede sig over, at han ikke misundte den lykkelige, at det ikke brændte ham, at han ikke led.
Hun havde ogsaa strax forstaaet, at mit tilsyneladende høist enfoldige »og saa?« ikke var slet saa dumt, som det var frækt; thi hun havde just selv i disse Dage laant mig Bogen et Bind af hin Klassiker-Udgave, som hun havde fortalt mig om.
"Det er ikke noget slemt," sagde han, da han kom ind og med Hænderne foldede over Maven smilende saá fra den ene til den anden. "I har vel været ængstelige for, at der skulde være hændet en Ulykke. Hva', Høg?" "Nej, det just ikke men ..."
-Aa saa meget ... og saa er De just det mildeste, jeg kender. -Altsaa, at jeg er haard. Tror De det, Carl? Aa ... nei ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun taug lidt, saa sagde hun og stadig sagtere og mere tøvende: Men De maa heller ikke tro hvad de fleste ... det vilde gøre mig ondt, om De troede det at jeg er meget ærgerrig ... Hun tøvede igen, og Carl blev flygtig rød.
Med ét slap han sit Tag, af Overanstrængelse og Udmattelse, og faldt ned paa Dækket lige ind til Bakken, hvor han dog fik sig rejst igen og just stod og vilde sprætte Benklæderne af, da han blev grebet af en Styrtesø og skyllet ind under Bakken.
Axel Stephensen skulde sidde oppe i Danmark som den trofaste Elsker, arbeidende for at kunne forene sit Liv med hendes, forekom mig efter Alt, hvad jeg havde hørt om ham, at være i en saa komisk Contrast med Virkeligheden, at jeg var ved at le haansk; men et Blik paa den elskede Pige, hvis Tiltro just i hendes Feiltagelse gjorde hendes Sjæl saa megen Ære, afvæbnede min Bitterhed og kun et dybt, smerteligt Suk pressede sig frem.
Alene en Grusbarre, der havde dannet sig just dér i Havstokken, og som bræmsede for Mennesker og Vogn og Dyr, hindrede Ulykken, der ellers var overhængende ... Holst var træt allerede og pustede. Han følte sig drivende varm paa Ryg og Bryst, bare man kunde sagtne Tempoet lidt, men Fiskeren arbejdede videre i samme stride Gangart. Holst #maatte# følge Trit, og han #vilde# det.
Har Skolens Korsvej ikke Vejfarende korer ikke de hundrede Vogne den forbi til hundrede Hjem og hundrede Liv? Nu vel vi maa fole disse Vejfarende. Deres Kommen, Gaaen, Sporgsmaal, Hilsner, Svar ogsaa de er Del af Skolens Tilvaerelse og maa med. Hvor kan da i al denne Bevaegelse Uroen undgaaes? Maler ikke tvertimod just Uroen al den evige Bevaegelighed, man vil?
Dagens Ord
Andre Ser