Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
-Hun fik laaset de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to og Karl tog Tøjet af. -Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. -Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. -Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens han saá paa det hvide Bord. -Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde følt just det samme.
Thi han lod hele Tiden, som om han haabede, at jeg tilsidst vilde give efter, og han gottede sig godmodig over, at mine Undskyldninger, trods den bestemte Forsikring om det ganske Umulige heri, ikke just havde noget synderlig overbevisende Indhold.
-Dyret er sygt, sagde Gehejmeraadinden: Christensen hentede det jo i Eu, men Dyret blev sygt og maa ikke faa andet end Portvin og Kinin. Alle lo, mens Gehejmeraadinden sagde til Hans Excellence, der just kom ind: -Godaften, gamle Excellence, hvordan gaar'et med Deres Stensmerter? -Godaften Augusta, sagde han og skød Brystet frem, som kastede han en Byrde fra sig: det gør godt at se et Menneske.
Musikeren førte just et fyldt Glas til sine Læber og spildte, saa de gyldne Draaber perlede ned over Kjoleopslaget. »Ja, det var hos dem jeg boede,« sagde han og tørrede sig omhyggelig.
Saa kunde jeg ikke holde Tavsheden i Værelset ud længere, og Nikola havde et af sine Anfald af Aandsfraværelse og var følgelig kun en daarlig Kammerat. Jeg gik derfor ud i Gaarden foran Midterhallen. Just som jeg naaede den, lød der en høj Banken paa Yderporten.
Herluf talte ikke. Det var som de andre Omgivelser, maaske just dette Værelse først havde vakt og æggede hele Følelsen af hans Smerte. -Ja, sagde Ørnulf, Kammeraterne vil holde sammen. -Vi vil staa sammen, sluttede han, og finde os i Hans Vilje.
I vil forstaa, at efter mit Løb i Mørket var min Chako bulet, mit Ansigt tilsølet og min Uniform iturevet og snavset, saa jeg var just ikke den Slags Person, man helst vil møde om Natten paa en øde Vej. "Jeg beklager meget at have forskrækket Dem, Frue!" sagde jeg, "jeg hørte tilfældigvis Deres Bemærkning til Kusken og kunde ikke afholde mig fra at tilbyde Dem min Tjeneste."
-Jo, det føler vi vel alle naar vi er unge. -Det er, som man gaar i Taage, og noget bliver ved at kalde og kalde paa En, og det tynger som en Byrde paa Ens Bryst ... Just, fordi man ikke ved, hvad det er ... Det er ligesom det raabte bag et Tæppe, og man lytter og lytter og forstaar det ikke ... Solen begyndte at dale.
Ja saamænd har hun det. Det var en ung Maler, forresten en Landsmand til Dem, en løs Fyr. Han lod hende da sidde, og det havde hun saa vist ikke fortjent af ham. Ja saa! De havde altsaa været forlovede? Nu, forlovede vil jeg just ikke sige.
Jeg vidste ikke selv, hvad jeg frygtede men jeg kunde have skreget højt af Fortvivlelse og Angst.... Naa saa kom denne forfærdelige Dag. Som sagt vi laa i Flytningen Mo'er og Elisabeth havde allerede været ude paa Landstedet tre-fire Dage. Om Morgenen just den Dag var jeg taget derud, og hele Formiddagen var jeg oppe paa mit Værelse og stillede mine Bøger op og ordnede mig for Sommeren....
Dagens Ord
Andre Ser