United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Ja forlovede Herrer kan det nok ikke nytte at komme til ... Min Svigersøn er ogsaa saa forfærdelig optagen af sin Kæreste," henvendte hun sig paany til Fru Ellis. "Det er Ungdommen, Fru Herding. Vi to gamle Koner er nok færdige med at gøre vores Lykke. Men det maa vi tilgive ham." "Ja, vi maa nok saa. Vi to holder sammen, lille Fru Ellis ..."
Han lodsede Nattergalen, der endnu ikke var kommen til rigtig Besindelse igen, men bare krampagtig holdt om sin Safranspose med Stadsen, ud foran »Hotel d'Angleterre« tilligemed de to Herrer.
-Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mismodig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa tidt: Saa fylder De Huset. -Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men pludselig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte Haanden med en stor Bevægelse: -Nej, sagde han, der sendes ingen ud. -Ikke én sendes ud, sagde han: Vi ta'er Salen som den er, mine Herrer.
Høgs ydre Gudstjeneste tilfredsstillede tilfulde den offentlige Mening i Byen. Man forlangte ikke mere. Det var i alle Huse Konerne, som besørgede Gudsfrygten dér i Staden, som gik i Kirke, hørte Bibellæsninger og underviste i Religion i Asylet. Det var nu saadan en Skik dér, og man saá næsten aldrig Herrer i Kirken.
De Herrer blev ivrigere, og Bankherren sagde højt til Krans: -Ja det er Maalet, min Ven, vi maa vække Publikum; og henne fra Sofahjørnet i Mørket sagde Skuespilleren med sin markerede Stemme: -Ganske vist der var tænkt paa en fransk Ballet men, oprigtig talt, vore egne gør det s'gu ligesaa godt ... og de to Herrer lo halvhøjt gennem Stuerne, mens Professoren, der støttede Hagen i sin Haand, sagde i sin alvorlige Tone: Ja Hygiejnen er upaatvivlelig Samfundets første Livssag.
"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon." Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Obersten gik ud i Forstuen. Der stod alle Officererne fra den skumle Baggaardsbygning. Resolut førte han dem ind i sit eget Værelse og lukkede Døren i Laas. »Naa, mine Herrer, lad mig saa høre!« Dyb Tavshed. Alle saa ned. Endelig tog den gamle Major Ordet: »Ja, Oberst ... da De var gaaet, blev vi andre tilbage og talte videre om Sagen. Vi hm vi er enige om, det var galt! Det er forhastet ...«
Men Mikkel havde ikke meget tilovers for ham iøvrigt lige for Tiden. Længe stod Mikkel Thøgersen fortabt og mættede sig med Farverne derinde og Synet af de frie Herrer; der faldt en lille Straale Naade ud paa ham ogsaa, syntes han. Da der blev Opstandelse inde i Boden, som om de vilde gaa, skyndte Mikkel sig tilside.
Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at høre, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab. Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med Øjnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme: -Det har Thora sagt.... Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget.
Dagens Ord