Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
-Født dertil ... Og han saa op fra sit Arbeide med Hatten: Tror Grevinden, der spørges? Ellen støttede Hovedet paa sin Haand og bearbeidede nervøst Sandet med sine Hæle. -Nei, jeg tror derfor ogsaa nok, at de eneste lykkelige det er dem, som ikke har Evnen til at stræbe efter Lykken. Har De lavet det selv. En Bevægelse med Viften. Aa ja, jeg ved det nok ... De er ogsaa af de fordrende Mennesker.
-God Morgen, sagde de, og tog stille Hatten af for Præsterne. -God Morgen, god Morgen, sagde gamle Fangel. Men Solen kunde staa højt og Pastorerne blev ved at spille. Dagene blev kortere og kortere, og paa Træerne tyndedes Bladene og de allersidste Roser frøs langs det hvide Hus. Paa Væggen mod Syd hang kun Druerne fulde og store. Moderen saá til dem hver Dag.
Naar de stod med lukkede Øjne og aabne Arme for at modtage ham saa tog han høfligt Hatten af og gik. Men han handlede efter Overbevisning, sagde han! Thi det var hans dybe og grænseløse Ærefrygt for Kvinden som Menneske, der fik ham til at anvende denne Fremgangsmaade. Hans Erotik var sjælelig , forklarede han.
Jeg saae tilbage i Vognen paa mine to Brødre: der sad Corpus Juris lænet tilbage, tæt indsvøbt i sin store Kavai, Hatten sad lidt paa Snur, der var noget vist Kjækt og Hoverende ved ham, som om han vilde udfordre den hele Verden til Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten med Haanden under Kinden og tænkte.
Drengen saa ikke til ham; men spejdede ufravendt frem over Dammen: Jeg er Napoleon den første, der staar paa Alperne og ser ud over Middelhavet! sagde han. Isidor tog til Hatten: Tillader Deres Majestæt, at jeg fodrer Kar... Delfinerne ? Povl slog naadigt ud med Haanden: Værsaaartig, min Herre! sagde han.
Fald nu ikke ned paa den anden Side! raabte Kongen med et ængsteligt Grin. Nej, Mikkel landede lykkeligt i Saddelen. Og da han sad der, skubbede han Hatten tilrette og vendte med fornærmet Honnør sit hvidskæggede Ansigt op mod Kongen. Saa Farvel, Mikkel, sagde Kongen lidt rørt. Lad os nu se, du kommer godt hjem igen. Jo, Deres Majestæt, svarede Mikkel.
-Men hvor det er koldt endnu, lagde hun til og lukkede sit Vindu. Hele Huset blev fuldt af Gække. Han kom listende om Længen. Han listede altid, ligesom han ikke vilde forstyrre Kreturets Fordøjelse. Moderen sad ved sit Vindu. Saa sprang hun op. -Jens Røgter skal ha'e Gække i Hatten, sagde hun, og hun løb ud. Over Gaarden, hen til Længen. Jens Røgter blev helt forfærdet.
-Det maa være hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjælpe hende Tøjet paa: Paa Deres Værelse.... -Nej dog, sagde Ida, og hun lo. -Hvorfor? -For det er forbudt. Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: -Aa pyt. De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Døren efter dem, da Ida sagde, glædestraalende: -Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden.
"Ja men han spurgte for Resten blot, hvor jeg boede. Det var en ældre En naturligvis. Ellers havde jeg vist heller ikke løbet efter Hatten. For han var meget nærmere ved den selv." "Sagde De ham saa det?" "Hvilket?" "Hvor De boede." "Jeg sagde bare, at jeg boede i Rosenvænget. Mere syntes jeg ikke kom ham ved. Det var kedeligt, at det ikke var paa Kristianshavn, sagde han bare.
Fyren brummede. »Kom med Benklæderne og jeres Strømper! Støvler og Skjorte kan I beholde, Hatten med. Det andet vil jeg have! Lad os ikke skændes, det hjælper slet ikke.« Der var ingen Udvej. De maatte give ham baade Strømper og Benklæder og stod saa dér i bar Skjorte og Hat.
Dagens Ord
Andre Ser