Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.
Nej, det var aldeles ikke «Grin», min Snut! mente Baronessen lidt pikeret for jeg hader Oldenborrer! Men hvor kunde det dog falde hende ind, Bedstemoder? Aa, jeg havde givet hende et Par Kindheste, fordi hun slog mig en Tallerken i Stykker! Kindheste, spurgte Karen næsvist hvor mange Ben har de? Fem! sagde den gamle og viste sin ene Haand frem Vil du ha' en med hjem?
Theodor Franz købte ham altid saa barnlige Straahatte. Gadedrengene raabte tidt efter ham. En Dag kom Charlot forbi en stor Flok Drenge, som gik fra Skole. -Nej se Blusemand hej se en Blusemand raabte en. Der blev en hel Koncert af Fingerpiben og Grin og Raab: -Ej hvor er Ammen. -Hvem skal knappe hans Bukser ... -Tror I, han er ved de fem ...
Bøssen, der af de mange Skud var bleven fuld af Sod, gav ham et saadant Slag, at han røg bagover og satte sig paa Enden, lige idet Bøssen gik af, og „Støvlemanden“ tog sig et ordentligt Grin oppe i Masten. Saa kom den anden gamle frem.
Han greb den ulykkelige om Halsen, som vilde han kvæle ham med sine egne Hænder. Men i det yderste Øjeblik kom han til sig selv igen. Det vilde jo være en Befrielse, en alt for let Død for hans Fjende. Nej, nej i Aften, først i Aften. Og med et uhyggeligt Grin forlod han Hytten. Hele den næste Dag gik med til det store Udgravnings- og Opdæmningsarbejde.
Et mere djævelsk Grin end det, der fulgte, skal man lede efter. Og som han saa ud! De to unge Mennesker blev Dværge sammenlignet med ham. Uden Overdrivelse var han sine 6 Fod høj og klædt i Fangedragt ... en snavset-graa Dragt, altfor kort paa alle Ender og Kanter. Benklæderne naaede kun til Knæene, #dér# kom de bare Ben frem.
Saa efterlignede han en Mand, der trækker en Flaske op og sagde med et Grin: "De er nok ikke gaaet af Vejen for et Glas, hvad?" "Jeg har ligget syg af Feber," svarede jeg. "Ja saa, De har faaet for meget pekingsk Luft," sagde han. "Dette forbandede Land kunde gøre det af med en ægyptisk Mumie. Naa, det er jo lige meget, hold bare Modet oppe, saa klarer De Dem nok."
Clas kom med ivrige Kenderspørgsmaal, Mikkel Thøgersen morede sig pludselig over hans løjerlige Talefejl, han hævede Næsen og brast i Grin gru, gru! Da saa Otte Iversen trevent op og trak halvt nødtvungen paa Munden, og endelig rakte han ogsaa Halsen mod Loftet og lo. Hans Latter lød som en Skralde. Saa, Punktum, der holdt han op og sad indesluttet som før.
Han saa nu ellers ikke ud til at more sig saa meget som han lo. Det var selve Bispen. I det samme blev der stille i Stuen. Da Kumpanerne havde let ud, var det, ligesom Spøgen ikke stod til at redde; de skelede forlegent til hinanden med vaade og røde Øjne, de tørrede sig og tog forgæves Tilløb til Grin igen. Pigen paa Fadet sænkede langsomt Hovedet, det sorte Haar faldt fremefter og hang lige ned.
Jansen tog Hænderne fra Ansigtet, og i hendes Øjne lyste noget som et Smil. Det maa jeg lide! nikkede Baronessen tilfreds Vi kommer længere frem ad Vejen med Grin end med Graad, min Stump! ... Gaa nu ind i Sovekammeret og vadsk Øjnene; for det er da ikke værd, at Karen ser, at hendes Læremor har vandet Agurker! Lidt efter kom samme Karen vandrende op gennem Haven i Følge med Jens Kusk.
Dagens Ord
Andre Ser