Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Dirrede hun, strakte hun sig paa Taaspidserne Otte saa hende og kunde dog ikke skelne hende i Mørket under Træet. Da lagde han sin højre Haand i hendes Haar, der var koldt af Dug. Og han sukkede klagende. Tog saa Haanden til sig og spurgte sagte: Hvad hedder du? Susanna, svarede hun aandeløst hviskende. I samme Nu satte hun til Siden, tumlede mod Træet, rullede bag om det, og var borte.
"Faders Navn ja for den Sags Skyld " han snublede over Ordene, og vendte sig om. Nina rejste sig heftigt, Stemmen dirrede: "Fader var syg ... det er ingen Skam, men ..." Han trykkede Hænderne ind mod sit Bryst, betvang sig voldsomt: "Ja," sagde han og bed sig i Læben, "vist saa men det er heller ingen Skam at virke det eneste, man kan."
Niels smilede diskret: Enkebaronessen ser vel jævnligt ud til Herskabet .... Tror det ikke! sagde hun og rystede energisk paa Hovedet, saa at alle de stive Krøller dirrede. Derpaa gik hun forbi ham ind i Salen. Og Niels skød Dørene blidt til efter hende .... En halv Snes Minutter senere blev de aabnet igen, og den unge Baronesse traadte hastigt ind fulgt af sin Mand.
I Nat havde det været saadan. Der var de store Øjeblikkes Vingesus gennem Vejret ... Det ny Testamente laa opslaaet paa Natbordet: Begyndelsen af Johannes Aabenbaring ... Ja, ikke saa galt valgt af Præsten, tænkte Holst og læste, med tilkæmpet Vaagenhed. Men han var træt, sødelig træt, og Stormnattens mægtige Aabenbaringer dirrede ham gennem alle Nerver. Han faldt i Søvn for brændende Lys.
De talte saa sammen i en Time, hidsigt, Kongen blev heftig, og Ambrosius glemte ogsaa sig selv. Han var mod al Underhandling og vilde bevæge Kongen til at samle Hæren paa Øerne og gaa i Gang med at udrydde de jammerlige Hundesjæle i Landet. Ambrosius dirrede ved Tanken om det danske Pak. Ja, ja, ja, sagde Kongen og gav ham Ret. Men han var adspredt i Blikket, hørte ikke efter.
I samme Øjeblik saa' Professoren Herluf og stansede et Nu, før han gik et Par Skridt frem og sagde lige foran Berg, med en Stemme, der dirrede, saa den blev ganske hæs: -Har De dog ikke i Sinde at lade ham dø i Fred?
Lille Vilde! hviskede han kælen og greb fat i hendes Kjole. Saa vendte hun sig og stod rank og bleg foran ham. Nu kan det være nok! sagde hun med en Stemme, som dirrede af Vrede. Ikke et Ord mere! Jeg vil ikke taale alle dine Fornærmelser! Jeg forbyder dig at tale saaledes til mig! Jeg forbyder dig at komme i Nærheden af mig! Jeg forbyder dig at røre ved mig!
Der havde været livlig Samtale, da han traadte ind, og han havde hørt en Latter, som skraldede op fra en af Rækkerne. Nu, da han viste sig paa Talerstolen, blev der tysset paa de Højrøstede. Det lød, syntes han, som naar en vaad Svamp gaar hen over en Tavle. Men saa blev der ganske stille. Han begyndte at tale. Hans Stemme dirrede lidt og dog var han ganske rolig.
Men paa ny bød Nils Uldahl fredsommeligt en Haand frem: Forvalter Larsen, sagde han, og kun faa opfattede, at hans Stemme dirrede en Smule kan De tilgive en gammel Mand hans utidige Overilelse ... Jeg gør Dem herved min Undskyldning! Vil De række mig Deres Haand som Tegn paa Forsoning? Forfjamsket stak Forvalteren sin Haand frem, og Nils greb den og trykkede den ...
Da hun laa i Sengen, taenkte hun pludselig: -Men Appel er jo saaret, og havde glemt det igen. Ruderne dirrede svagt. Ude i Stalden stod Kreaturerne vaagne. Nu og da brolte de, dumpt, som mod Uvejr. Det var Bombardementets tredje Dag, og Bergs Regiment var ikke vendt tilbage. I den sene Nat var der allarmeret igen. Time paa Time var de rykkede forbi, alle Regimenter var ude.
Dagens Ord
Andre Ser