Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
I de sidste Dage var det gaaet op for hende, at hun maatte gaa lige til Bunden af den Gaade, der hed William Høg, hun maatte besejre dette Væv af Modstand og Træthed, maatte overvinde den besynderlige Følelsernes Blasérthed, der tilslørede denne Drengs Lidenskab. De var i Kirken. Hun spillede dæmpet, indsmigrende vemodigt. De havde næsten ikke talt sammen, da hun kom.
Jens Sivertsen slap Hesten og gik tilside med et dæmpet Ord, en Stump af en Bøn. Men Otte steg i Sadlen og skubbede sig tilrette. Saa! sagde han til Hesten. Og han red hjem til Moholm i Skridtgang, Fod for Fod. Døden
Men Tonen blev atter dæmpet: "Men han har ingen Kræfter," sagde hun. Hoff drejede Hovedet: "Aa, naar han blot vil." Nina rejste sig. Hun stod lidt, støttet til Bordet, som hun ventede. "De skal se, det er en Overgang," sagde Hoff igen. "Det er Skuffelserne ... naturligvis ... en Reaktion." Nina blev staaende, hun slog Sløret ned, tog det atter fra, gik nogle Skridt.
Jeg afsluttede min Nat med en Spaseretur ud ad Bredgade, og saa kom jeg paa Hjemvejen i Tanker om, at jeg kunde tage lidt Varme i mig hos Dem." Han slog Skindkraven ned. "Men der er maaske ikke lagt i endnu." "Jo, der er lagt i." De gik ind i Williams Stue, snakkede lidt op og ned om ligegyldige Ting. Hoff var træt og talte dæmpet, klagede over ondt i Ryggen.
Saa langt man kan se, spænder Broerne sig over Vandet snart i gylden Gasillumination, snart i hemmelighedsfuld dæmpet Taageglands af røde orientalske Lygter, paa Floden selv glider de smaa Dampere saa tæt behængte med Illuminationspynt, som var de byggede kun af farvede Balloner, og Flammestraalerne fra Palaierne paa Quaien spejler sig i det mørke Vand som tusindslynget Guldfiligran.
Da Grevinden var kommen en halv Snes Skridt iforveien, sagde hun dæmpet og pludselig: -Hvorfor reiser De? -Fordi jeg maa -Ellen standsede: Men sig mig Grunden. Schønaich bøiede sig, og med Ansigtet ganske nær mod hendes, sagde han hæst og hurtigt. Ellen hvad vil De med mig? Ellen saa op med et Smil, som om hun ikke forstod ham.
Over alt laa fra elektriske lamper, dæmpet gennem blaaligt Glas det samme Skær næsten som af Midnatssol Landets daglyse Nat. Midt i Rummet straalte, i sin blegblaa Ramme, vendt mod Salen, udfordrende Corots badende Nymfe, med løftet Arm, som hilste hun vinkende. Berg hørte Salens Mumlen paa sin Regissørplads og greb haardt om Signal-Haandtaget: det var Begyndelsen til Sejren.
Det var bestandig Dramaer, de læste, de samme, Stella havde læst for Børnene i gamle Dage, "før Ulykkerne kom", som hun sagde, naar hun om Formiddagen talte med Nina. William læste dæmpet, trykket af Sygeværelsets Indeklemthed og Blomsterduften herinde. Stella havde faaet en lidenskabelig Forkærlighed for Blomster, hun vilde ligge omgivet af Planter ligesom i en Skov.
Det faar og hun saa lige paa Fyrstens Ansigt, mens hun talte først Skammen, der lever længere end Lidenskaben -Skammen? Grevinden rystede paa Hovedet og blev lidt tilbage. Dette interesserede hende ikke. Men Schønaich gik nærmere hen til Ellen og talte dæmpet, da han sagde: -Skammer sig og hører op at elske? Ellen hørte ikke.
Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa de stødte Panderne mod hinanden; saa rykkede de i Bogen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var. "Læs alene, Mo'r," sagde William. Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt; næsten lidt nynnende læste hun.
Dagens Ord
Andre Ser