Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Isidor greb atter Linealen; og medens Spilledaasen aflirede en indsmigrende Pas de deux, spillede og sang han om Kap med den: O Miranda, Du plum, plum! uforglemmelige! Vort Modersmaal er dejligt, det har saa mild en Klang; og Du talte spansk, og jeg talte fynsk, men vi forstod hinanden, som kun en Mand og en plum, plum! Kvinde kan det! O Miranda, med de brune Lemmer og det hede Skød!
Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig men al Forgyldningen var gaaet af de var helt brune. De var Present fra en Doge. En Doge? Ja saa gamle. Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i Støvet i Vindueskarmen; ingen af dem talte. Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven mørk.
Børnene lavede Mænd og Koner af brun Dejg, der tilsidst blev ganske skiden. Moderen var i hvidt Forklæde og Faderen gik omkring og var angst for, at hun skulde skade sine Hænder. Moderen skulde altid gøre det sidste, hun smurte Æggehviden paa Kagerne og hun satte Øjnene i de brune Mænd. -Nu maa jeg, nu maa jeg, sagde hun.
Nogle Kopper staar i Vasken med brune Striber ned ad Siderne og indtørret Grums i Bunden. Dampen løfter Laaget af Kedelen, saa det klapprer. Sprut ... sprut, siger det dybt nede i Kaffeposen, og en Høne bøjer sig en Smule bagover og lader sin Gødning falde som en Top midt paa Gulvet. Klinken paa Stuedøren er ikke sat fast, og der er en lille Sprække, hvorigennem jeg kan høre alt.
Men samtidig bævede hun ogsaa for, hvad han i sin utæmmede Brutalitet kunde finde paa at foretage sig, nu de var alene i det store, sovende Hus! Helmuth gik rastløs op og ned ad Gulvet. Hans Hænder var knyttede, og hans smaa, brune Øjne plirede af og til hen mod hende: Se, hvor stille hun sad. Og hvor bange hun var! Nu havde han nok faaet Krammet paa hende.
Og jeg er atter prisgivet disse Slyngler! Hvorfor skulde jeg overhovedet træffe Dem? Hvorfor forsikrede De mig om Deres Beskyttelse?" Taarerne brød frem i hendes Øjne og hun sank ned paa Gulvet i Hulken. Jeg strøg hende om hendes rige, brune Haar og hviskede hende ømme Ord i Øret. Saa vendte hun pludselig Ansigtet op imod mit. "Vand!" hviskede hun, "for Guds Skyld Vand!"
Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune Farver i Gulvtæppemønstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i Verden vilde hun blive ved at tale og tav. -Men naar bli'er der færdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og regnede noget ud. -Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i sin Haand, med en Stemme, der pludselig sitrede.
Der kom næsten Taarer i Helmuths smaa, brune Øjne: Nej, sagde han Dem vilde jeg være evig god ved! Og saa pludselig var det, at han havde grebet begge hendes Hænder og trykket dem op mod sine store, brede Læber og sagt: Vil De ... vil De være min Kone? Jeg kan ikke la' være, at spørge Dem om det ... De maa ikke blive vred paa mig!
Saa strøg han hende ned over Armen, saa blødt han formaaede: Ikke vred, lille Vildemor! bad han med kælen Stemme Jeg troede jo ... jeg mente jo, at du, der har været gift før .... Men saa hold dog engang op! afbrød hun ham. Men samtidig maatte hun smile mod sin Vilje af hans Bjørnenaivetet. Og da han saa hendes Smil, lyste hans smaa brune Øjne og hele Ansigt af Fryd. Kan Hr.
Kloge Mænd og Kvinder havde spaaet denne lidt hastige Forbindelse en krank Lykke. Men det syntes, som om deres Klogskab denne Gang skulde komme til kort. I de første Aar af deres Ægteskab levede Parret nemlig i en Rus af Lykke. Han var henrykt over sin «hvide Eva»; og hun saa en Gud i sin «brune Adam». Og de kaldte indbyrdes deres Sovekammer for «Edens Have».
Dagens Ord
Andre Ser