Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. maj 2025
Alle Husets Døre stod aabne og Solen faldt ind over Gulvene og de slidte Møbler. I Salen sad Fru Lund paa en Rørstol, omflydt af Linned og med de store Briller i det lille Ansigt. -Aa, er det Dig, Barn, sagde hun: Jeg lapper Lagener, min Pige ... Vi vasker og vi lapper. Du med alle de Gæster. Men de er jo velkomne det er vist og sandt. Aa, kan Du hjælpe mig....
Da jeg saá, at det vilde være unyttigt at forsøge paa at benægte min Forbindelse med Nikola, foregav jeg, at vi var interesserede i et Indkøb af kinesisk Silke; men denne Forsikring blev modtaget med et haanligt, misbilligende Grynt. "Vi maa have Sandheden at vide," sagde Manden med de største Briller. "Jeg kan ikke sige Dem mere," svarede jeg.
Døren gik op paa Klem, og Mikkel saa et Ansigt med store sorte Briller. Er det Mester Zacharias? spurgte Mikkel. Ja, min Herre, hviskede det blødt. De tav begge lidt. Saa begyndte Mikkel med svag Stemme at klare for sig. Men Zacharias havde næppe hørt Kongen nævne, før han med solemne Fagter aabnede Døren helt. Kom ind, kom ind, raabte han kvækkende. Ah saa! Min kære Ven!
Desuden er der forskjellige Ting, man skal kjøbe; Ens Garderobe trænger til at indrettes paa det varme Klima. En Undersøgelse af Monacos Boutiker forøger den foreløbig med det Nødvendigste: en Solskærm og et Par blaa Briller; man tager sig et Bad og kjører saa op igjen. Men Eftermiddagsvisitten er uheldig.
Barn, men det bli'er nok andre, der skal fælde Træerne. Fru Lund saá hen for sig bag de store Briller, der sad saa mærkelig ubekvemt paa hendes Næse: -Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende og mumlende. -Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. Naar hun blot vilde blive siddende.
Pludselig hævede Rektor Stemmen og sagde alvorligt: "Men hvis jeg nu havde sagt nej " Man trængte sammen om ham, raabte, bad. William stod lige ved ham. "Det kunde De ikke," sagde han. "Saa?" Rektor pudsede sine Briller "hvorfor ikke, Hr. Høg?" William blev forvirret og stammede: "Jeg mener det vilde Professoren ikke."
-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige Stemme. -Ja. Ida slap hende og gik hen til Tærskelen til "Salen". I den nærmeste Seng rørte Patienten sig, og Ida gik ind. En skægget Mand med blaa Briller laa og stirrede op paa hende. -Godaften, Frøken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. -Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. Patienten svarede ikke.
Hun var Bibelkritiker og gik med Briller. Hun prøvede paa at omvende mig, men jeg var abnormt tykhovedet den Dag og maatte have alting forklaret om og om igen; saa opgav hun mig til sidst.
Han var høj og tynd, havde hvidt Fuldskæg og Briller og var klædt i en luslidt sort Frakke, af hvis Ærmer et Par lange, stilkede Arme stak frem. Naar han kom skridtende hen over Gulvet paa sine tynde Ben, saa det ud, som om de knap kunde bære ham. Flyge kendte ham godt. Det var en pensioneret Præst.
"Falks kunde gerne sendt os lidt Frugt" Fruen havde taget Briller paa og sad og stoppede paa en af Velærværdighedens Uldtrøjer, "de véd dog, at din Fa'r holder saa meget af en god Pære." "Kære Mo'r hvordan kunde Du dog tænke? De Mennesker bryder sig saamæn ikke meget om Guds Ord." Saa stoppede og kniplede Velærværdighedens Familie videre i Tavshed. Det var nu langt fra hver Dag, Kamilla spillede.
Dagens Ord
Andre Ser