Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. oktober 2025
Gud give, at vi kunde træffes og være sammen om mange Aar, naar Tiden har taget Lidenskaben bort; Venskabet kan den ikke berøre, jeg veed, at Ingen af os vil glemme den Anden. Men du kommer vel til at leve i Udlandet, det var for megen Lykke at have dig i Nærheden som Ven. Farvel min elskede Ven Farvel! Minna. Jeg læste Brevet flere Gange igjennem.
Skjøndt jeg havde holdt det for min Pligt ikke at give mine Følelser Luft, var der dog af sig selv kommet en eiendommelig Tone i Brevet, der røbede hele min fortvivlede og angstfulde Længsel efter hende. Det slog mig ved Gjennemlæsningen, at jeg var glad derover.
Efter den Dag fulgte han stadig Tine; mest kom han i Morkningen; hun sad i Skovriderens Stue der var dog lidt Fred og havde forsogt at faa skrevet til Fru Berg; saa kom Appel og satte sig og talte, mens Tine blev siddende med Haenderne i Skodet og stille taenkte paa Brevet endnu, om hun ogsaa havde faaet skrevet alt: om Skovrideren og om alting....
Hun slukkede Vindueslysene og vilde forsoge at skrive paa Brevet til Fru Berg, som hun havde liggende. Men hun skrev ikke; laeste kun det Skrevne, bojet under Lampen: Ja det var om Skovrideren alt, hver Saetning alt . Og pludselig lod hun Brevet ligge, slap det og gik ind, ind i Havestuen i Morket. Der lagde hun Hovedet ned mod det kolde Marmorbord og graed ...
Georg gjorde det og mens han hjalp med Armene Georg fornam, at Hans Excellence var tung i sine Arme strejfede han med sine Øjne Skuffen, hvor Brevet var lagt ned, og fortrak sit Ansigt. -Er det Dig, sagde Hans Excellence, der, med et Stød, havde skubbet Skuffen i, da han saá Moderen træde ind. Hun havde et Øjeblik og fra Siden betragtet Excellencen.
Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte Brevet. Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han sig med Pisken over Laarene: -Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver Ting.
"Du har Brevet, som dit Bud har sendt dig fra Ypperstepræsten i Lamaklostret i Peking, og som meldte, at jeg kom," svarede Nikola, "og jeg har dette Symbol, som I har sendt mig." Her fremviste han den Stok, han havde skaffet sig fra Wetherell, og holdt han op, saa den anden kunde se den. "Og hvis dette er sandt, hvad vil I saa hos os?"
Paa Toppen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen, der læste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra Baronesse Brahe. -Sig Baronessen Tak, sagde han. -Men jeg la'er mig ikke mer fremstille til Dyrskuer ... Hvordan har hun det? -Tak, godt, Deres Excellence. -Og han selv? Tjeneren stod ret ved Døren. Kun Hoved og Skuldre gik.
Han slap Stolen, han havde støttet sig til, gik et Par Skridt frem mod Professoren, som havde sat sig foran Skrivebordet. "Nu skal jeg skrive til Etatsraaden," sagde han. Han talte ikke mere, skrev nogle Linier, forseglede Brevet: "Jeg tænker, De saa kommer til at prøve om otte Dage."
Skønt Fru Juliane jo rigtignok ikke fæstede nogen større Lid til dette hans Løfte, var hun dog i usædvanligt godt Humør og havde gentagne Gange nikket tilfreds til Stasia, der stod paa Skamlen bag hende og opmærksomt fulgte hendes Ansigtsudtryk i Spejlet. Ta' mig det Brev der henne paa Kommoden! befalede den gamle og pegede. Og Stasia hoppede ned og hentede Brevet og hoppede paa Plads igen.
Dagens Ord
Andre Ser