Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juli 2025
Ja, det er nok et, De har villet lægge i Postkassen, sagde Værk-Eieren, for det er da skrevet til Danmark. Jeg fandt det dèr, hvor De sad saalænge, mens der blev boret, sagde Hans. Jeg tog med en uhyggelig Fornemmelse Brevet, som var ganske fugtigt. Ved det døende Aftenlys kunde jeg med Besvær dechifrere den noget udflydte Udskrift: Til Hr. Kunstmaler Axel Stephensen.
Dingo synes nu, da den har udført sit Ærinde, at blive utaalmodig efter at komme afsted igen. Den slikker min Haand og forsvinder i lange Spring ind i det høje Græs. Ved Dagens første Skær læste jeg Brevet: Fru W. og Jack er ført bort i en Kitanda, fulgt af Harris og Negoro. B. er ogsaa med. Jeg kan ikke sætte mig i Forbindelse med dem.
Hvor du er klodset paa Fingrene idag! Saa, lad det nu være nok; Hvad stod der saa i Brevet fra Hans Lauritsen. Bodil . Han skriver, Attestatsen er forbi, og jeg kan vente hans Besøg hver Dag. Han har et godt Tilbud at gjøre Ambrosius. Abigael . Et Tilbud ... hvorom? Bodil . Ja, det nævner han ikke. Abigael . Skulde det være om en anden Plads?
Han syntes slet ikke mere, det var hans Moder, som laa derinde bag Portièren, han følte kun, at Døden var i Huset. "Lad os saa læse Brevet," sagde Nina. William sa
Det var tydeligt, at hun havde en Grund til ikke at komme frem med Brevet. Den Irritation, som under hele denne Samtale havde luret i mig, siden hun bevarede hans Brev saa omhyggelig, brød nu frem med en skinsyg Mistanke om, at hun havde behandlet #mit# mere skødesløst og nu ikke vidste, hvor det var at finde.
Axel kom til Sæde ved Bordet, og Otte Iversen gik hen ved Arnen og tændte en Fakkel, som han stak i en Ring paa Muren. Medens Otte Iversen læste Brevet, betragtede Axel ham, han var en halvgammel, tør Mand; Ansigtet dækkedes halvt af Skæg, der var studs klippet for Munden. De sure Øjne gik frem og tilbage over Brevet, man kunde ikke se paa ham, hvad der stod deri.
Saa kunde han pludselig gribe sin Hat, tage sin Frakke paa, knap have Tid til af betale og skynde sig hjem, fordi han ventede Brevet: "Nu maatte det være kommet, det var vist kommet." Han løb, lige til han kom til deres Hus, dér standsede han og turde ikke gaa op. Undertiden vendte han om, gik nogle Gange frem og tilbage paa Pladsen, tvang sig til at blive nede.
"Hvis det er forseglet med det rigtige Segl, vil jeg gøre, hvad du forlanger, ellers ikke." Jeg gav ham Brevet, og han vendte og drejede det og undersøgte det nøje. "Det er Ypperstepræstens Segl," sagde han til sidst, "og jeg er tilfreds; men jeg kan ikke vende om lige straks, da det er min Pligt at blive her, til det bliver mørkt." "Det véd jeg meget godt," svarede jeg.
Han saa forbavset paa mig. Med lidt Besvær fik jeg fat i Brevet, som han aabnede. Jeg saa et ejendommeligt Smil brede sig over hans Ansigt, medens han læste det. "Dette maa være det Brev, som Sir Charles Meredith mistede," sagde han. "Det laa i hans Frakkelomme." "De har været i Besiddelse af det i to Dage." "Ja, siden i Forgaars Nat!" "Og ved ikke, hvad det indeholder?"
William tog det, lagde det paa Stolen ved Sengen, lagde sig til Rette igen, halvsov en Timestid. Saa kom han i Tanker om Brevet, læste Udskriften. Det var Ninas Haand, han lagde Brevet fra sig, som om det havde brændt ham, vendte sig bort ind mod Væggen, men kunde ikke faa Ro, han maatte aabne det.
Dagens Ord
Andre Ser