Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juli 2025
Og atter laa de to Gamle uden at røre sig søvnløse i det tavse Hus, hvor kun vandet rundt i Rørene sagte sukkede. Det var en Eftermiddag først i December, da Herluf kom hjem og fandt et Brev paa sit Bord. Udskriften var Gersters Haand, skønt den var saa flygtig og ulæselig, at han næppe kunde kende den, og Brevet selv var skrevet ulæseligere endnu. Der stod: Kære H.
Excellencen havde rettet sig i sin Vogn, mens Gadens Folk hilste ham længe og ærbødigt. Georg var gaaet op. I Halvmørket i Entreen læste han endnu en Gang Udskriften paa de ankomne Breve og skød dem atter langsomt helt ind paa Konsollen, i Mørket. Hendes Naade ringede, saa det skingrede gennem hele Huset.
Efter at han havde læst Udskriften, gled Konvoluten ud af hans Haand; Herluf huskede pludselig hin Aften, da han her paa samme Sted havde fundet Brevet med Svalen. Det havde været Astas sidste Brev.
William tog det, lagde det paa Stolen ved Sengen, lagde sig til Rette igen, halvsov en Timestid. Saa kom han i Tanker om Brevet, læste Udskriften. Det var Ninas Haand, han lagde Brevet fra sig, som om det havde brændt ham, vendte sig bort ind mod Væggen, men kunde ikke faa Ro, han maatte aabne det.
Det vilde være den letteste Sag af Verden at lukke den op og i, uden at det kunde sees af Nogen. Denne Tanke gjorde mig hed og kold; jeg kastede det angst paa Bordet og blev ved at gaa rundt i Værelset og skotte til det. Med et havde jeg Brevet i Haanden og pillede med Neglen ved Sammenføiningen; men som om det blot havde været en Distraktion, dreiede jeg det hurtig og studerede ivrig Udskriften.
Men da han havde gjort det, tog han pludselig Brevene op igen og læste Udskriften paa den ene Konvolut, mens der gik en Grimasse hen over hans Ansigt før han lagde den ned igen, men længere inde, i Mørket. -Er Hendes Naade vaagen? spurgte Excellencen, da han kom ind. -Hendes Naade har ringet. -Og min Søn? -Hr. Fritz Hvide er gaaet ud. -Hm. -Bring mig Journalen.
Jeg var lige ved at omfavne hende, men udefra kunde de maaske endnu se os. Og Drageren sad et Par Skridt borte, overskrævs paa Rækværket. Vi gik langsomt tilbage. Paa Hjørnet af Skuret var der en af de store blaa Postkasser. Minna smilede, trak et Brev op af Lommen og holdt det hen for mig, saa jeg kunde se Udskriften.
Han svarede ikke, deres Blikke mødtes atter med et Smil. "Jeg faldt i Tanker," sagde han. Om Fredagen fik William et Brev, inden han gik i Skole. Udskriften var skrevet med Damehaand. Det var fra Kamilla. "Jeg kommer ikke til Byen imorgen," skrev hun, "Fader er ikke rigtig rask, Og jeg finder det rimeligst at blive hjemme.
Dagens Ord
Andre Ser