Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. oktober 2025
Til andre Tider kunde hun være vemodig. Hun kunde betragte ham med sørgmodig Ømhed, og naar han spurgte, faldt hun i Tanker med et trist Smil, hvis Tungsind hun syntes at ville skjule for ham.
Naar han var fuld, vilde han altid have hende om sig. Hun skulde sætte sig paa hans Skød, og han havde Anfald af Ømhed, hvor han klappede hendes Haar og kyssede hende og stirrede saa stift paa hende med dorske Øine. Ellen sad bleg under hans modbydelige Kærtegn. Han fortalte, og han vilde have mer at drikke og hun var glad ved at kunne reise sig og skænke for dog at komme bort fra hans Skød
Papa maa have været overordentlig indtagende, for Fru Carruthers havde lige til sin Dødsdag et Miniaturportræt af ham staaende paa sit Bord med en frisk Rose ved Siden af hans Minde syntes at være den eneste blide Plet i hendes haarde Hjerte. Og denne søde Dames Øjne smeltede hen i Ømhed, da hun talte om Fortiden skønt hun ikke kender mig godt nok til at sige mere.
Som Mængden var han ikke, og hun kendte ingen, der maatte kunne drive det saa vidt som han. Nina havde aldrig været forelsket. Den første Ungdoms flagrende Ømhed, som fylder unge Kvinders Sjæl ligesom med sværmende Sommerfugle, havde hendes hærgede Sind, der var blevet mørkt ved de tidlige Skygger, aldrig kendt.
Overfor ham kom Ømhed af sig selv. Hundrede Gange greb han hendes Hænder, altid maatte han være hende legemlig nær. Deraf opstod lidt efter lidt den evindelige Nærhed, hvori de levede af hinanden: en drivende Trang hos hende til at give, hos ham til at indsuge med Sjæl og med Sanser førte dem uimodstaaeligt sammen. Ellen begyndte at gribe sig i uafbrudt at tænke paa ham. Hun smilede deraf.
Der var noget i Tonen som et Skrig, der ikke blev skreget. -Pus, Pus, Pus. Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten kunde tro var Smerte: -Pus, Pus. Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak den ned i hans Lomme.
Emmy var mere bleg, hendes sorte Haar faldt glat ned til begge Sider over den hvide, klare Pande, Øinene vare store og blaagraae med et usigeligt Udtryk af Kjærlighed og Ømhed. Hun var lille og spinkel, men der var noget saa Fint og Zart ved hende, at jeg ikke veed noget Bedre at sammenligne hende med end en Lotusblomst, skjøndt jeg egentlig ikke rigtig veed, hvordan en Lotusblomst seer ud.
William tog imod denne kælende Ømhed med det samme træt-taknemmelige Smil, hvormed Syge takker deres Plejerske. Han kom nu hjem et Par Gange om Dagen ... Han gik op for at hente Hoff den Aften, Andersen skulde spille Komedie, men Hoff skulde paa Bal. Han stod og pudrede sig foran Toiletspejlet og lagde sig sort under Øjnene. "Man maa være yndig," sagde han.
Om Aftenen, naar han dødtræt kom op paa sit Hummer, kunde han sidde længe med Lysestumpen tændt foran sin Stump Spejl, og han betragtede lykkelig sit Ansigt. Han plejede med Ømhed hver Skønhed hos sig selv, og for hver Drikkeskilling værnede han sine Hænder baade med Lilliemælk og andet. Værtens Søn kom hjem. Han rejste rundt som Kelner og kom nu fra London bare paa Besøg.
Han fik et Anfald af Ømhed og vilde have Katinka paa Skødet. Hun rev sig løs: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rød. -Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai. Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op. -Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hjælpe paa Fordøjelsen.
Dagens Ord
Andre Ser