United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gjorde en tyst Bevægelse med Hånden, forat få mig til at være stille, og kiged atter indad Nøglehullet. Han stod og lo. »Kom hid!« sagde han hviskende. Jeg nærmed mig på Tæerne. »Se her!« sagde han og lo med en stille, hidsig Latter. »Kig ind! Hi-hi! Der ligger de! Se på Gammeln! Kan De se Gammeln?«
Ja, men blev hun da aldrig tiltalt, forulempet, jeg mener rent ud sagt bedt om at gå med hjem? Hun stirred forundret på mig, undersøgte mit Ansigt, hvad jeg vel kunde mene med dette. Så stak hun pludselig Hånden ind under min Arm og sagde: »Så gik vi da!« Jeg fulgte med.
CATILINA. Jeg mindes den; og dog en hævnerinde du tykkes mig FURIA. Jeg er et billed jo udaf din egen sjæl. Hvad siger du? Jeg aner uklart, hvad jeg ej kan fatte; jeg skimter gådefulde tåge-syner, men kan ej tyde dem. Her er for mørkt. FURIA. Mørkt må her være. Mørket er vort rige; i mørket hersker vi. Kom; ræk mig hånden til evigt forbund!
Men Olaf Skaktavl var for rap på hånden. OLAF SKAKTAVL. For ham kan I være tryg; han forråder ingen. OLAF SKAKTAVL. Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd. FRU INGER. Ja, ja, den højre var også for god til sligt. OLAF SKAKTAVL. Det må I om; tanken var eders. Og nu til Sverig! Fred med jer så længe! Når vi næste gang træffes på Østråt, kommer jeg selv anden.
Han venter en Stund, inden han haler sit Ur frem, og tager ikke sine Øjne bort fra mig imens. »Vel fire,« svarer han. »Akkurat!« siger jeg; »vel fire, fuldkommen rigtigt! De kan Deres Ting, hører jeg, og jeg skal tænke på Dem.« Dermed forlod jeg ham. Han blev til det yderste forbauset over mig, stod og så efter mig med åben Mund og holdt endnu Uret i Hånden.
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
Jeg kunde endnu rejse mig fra Vanæren, det var langtfra forsent, jeg skulde vise hele Verden, at jeg var istand til det! Undervejs fik jeg Pengene i Beredskab, holdt hver Øre i Hånden; jeg bukked mig ned over Konens Bord, som om jeg vilde købe noget, og slog hende uden videre Pengene i Hånden. Jeg sagde ikke et Ord, jeg gik straks. Hvor det smagte vidunderligt at være ærligt Menneske igen!
Denne løftede Økse, der vender Eggen mod mig, farer mig som et koldt Hug gennem Nerverne, jeg blir stum af Rædsel foran denne væbnede Mand og trækker mig uvilkårlig tilbage. Jeg siger intet, glider blot mer og mer bort fra ham; forat redde Skinnet, farer jeg mig med Hånden over Panden, som om jeg har glemt et eller andet, og lusker bort.
Jeg famled med Hånden over den hvide Plet og følte til min Forundring, at det var et Brev. Et Brev? Jeg tager det med hen til Vinduet, studerer, så godt det lader sig gøre i Mørket, disse dårligt skrevne Bogstaver og finder endelig ud mit eget Navn. Aha! tænkte jeg, Svar fra Værtinden, et Forbud mod at betræde Værelset mer, om jeg skulde ville ty tilbage!
Jeg sled for brød og der gik år forbi; se, sligt gør ånden ej, som hånden, hærdet. Jeg kom der nord; mit hjem lå stilt bag fjeldet, og verdens ring for mig blev prestegældet. Mit hjem herr Falk! Ja, véd De hvad et hjem er? Det har jeg aldrig vidst. STRÅMAND. Det vil jeg tro. Et hjem er der, hvor dejligt rum for fem er, skønt der blandt fiender tykkes trangt for to.
Dagens Ord
Andre Ser