United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du vil, min Catilina! Hvilken fryd, o, mere rig, end dette bryst kan rumme! Så lad det ske! Endnu i denne nat afsted vi drager CATILINA. Hvorhen skal vi drage? Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge til ro mit hoved! AURELIA. Kan du sådan tale?
Det var bare ham, som visste, hvor hun hadde været blond og skjær saa higende sterk og rank og saa skrøpelig og skjør allikevel med den ømtaalige ære, hvor en plet aldrig kunde tvættes av, fordi den aat merker saa dypt ind. Og nu var hun død. Og han hadde været alene med sin kjærlighet i mange dage og nætter. Og han skulde være alene med den i alle sit livs dage og nætter.
Han vidste nu, at han elskede denne fortryllende, unge Pige elskede hendes Ansigt hendes Dragt ja selve den Plet af Gulvet, hendes Fod berørte, og han følte en næsten vanvittig Smerte som om man skar i hans Hjerte med en Kniv ved at maatte sige sig selv, at hvis hun i det hele taget kom til at elske en Mand, saa maatte det blive Georg, denne glattungede Smigrer, som han i dette Øjeblik næsten hadede.
Nye Skarer vedblev uafbrudt at strømme til og optog hver eneste lille Plet, som endnu var levnet paa den uhyre Plads.
Der gik ti Minutter, måske tyve, eller mer, jeg sad der stadig på samme Plet og rørte ikke en Finger. Denne dumpe Døs var næsten som en Blund. Så hører jeg nogen komme i Trappen, jeg rejser mig og siger: »Det var Student Pettersen jeg har to Breve til ham«. »Han er hjemrejst«, svarer Konen. »Men han kommer tilbage efter Ferierne. Brevene kunde jo jeg tage, om De vilde.«
Da jeg beder Tys!....» En høj, statelig Mand, med en Guldkjæde med Oraniens Portræt paa den prægtige sorte Fløjelsvams, med en Diamantagraffe paa Baretten, en Børs hvorigjennem Guldet blinkede og Daggert ved Siden, fulgt af en Dreng med en Vase fuld af Blomster, triner over Gruushobene igjennem Hyldebuskene, der omgav gamle Adrians Plet. Han slaaer dem tilside. Jan van Huysum, Blomstermaleren
Og Helge Gram stod paa samme plet som kvelden før og saa igjen utover byen, som laa der med bakkedragene bakom, graalys og forvitret, under en himmel, saa lys og klar som over høifjeld. Han drak ind den isnende rene og kolde luft. «Ingen steder i verden,» sa Jenny Winge, «er morgenen som her i Rom.
„Og hvor udmunder den underjordiske Gang?“ spurgte Andrey. „Her,“ svarede Zina og pegede paa sit første Afrids paa en Plet umiddelbart uden for Ydermuren. „Og hvor er Skildvagten?“ „Her!“ „Altsaa lige i Nærheden! De kommer frem saa at sige for Næsen af Skildvagten,“ sagde han og viste Annie og David Kortet.