Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 4. juni 2025
Det var moderskapets lykke barna, det var en tomhet, som haandgripelig var utfyldt, en lykke, som var kjøpt med for reelle lidelser, som hadde været altfor legemlig liten og lun at holde i armene til at den kunde betviles. Ja sit barn maatte det være godt at elske. Den kjærlighet var saa naturgiven, at der var ingenting at gruble over.
Eller om hun skulde reise fra byen ta ind paa hotel etsteds, skrive efter Helge faa snakke med ham i fred. Hvis de bare kunde faa være sammen igjen en stund de to alene. Hun prøvet at tænke paa deres vaar dernede, og hun husket varmen og den grønne kampanje og de hvite blomster og den sølvfine dis over fjeldene og sin egen glæde.
I samme Celle, som Berkut og Kunitzin beboede med de andre Fanger, blev der indført en ny Mand, som sagdes at være Falskmøntner; til ham fattede man straks Mistanke; man frygtede for, at han var Spion for Politiet.
Jeg led ikke meget, og jeg græd ikke; jeg var i det hele taget ikke trist, jeg var tvertimod velsignet tilfreds; det faldt mig ikke ind netop da, at nogen Ting kunde være anderledes end den var. Så gik jeg ud. Det eneste, som plaged mig en Smule, var trods min Kvalme for Mad alligevel Sulten.
Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber. Vasilys Ansigt havde ikke længer det jævne, noget sløve Udtryk, det plejede at bære. Rolig, behersket og ophøjet sad han der og forekom Andrey at være en hel anden end den Mand, han havde kendt.
„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den „nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“
Samfundets formand kunde ikke være tilstede, hvorfor han sendte et trøstebrev, som blev oplæst. Da det var langt til naboprestene, og veiene næsten ufremkommelige, var kun pastor Skarping, pastor Corneliusen fra Rutherford og kandidat Warnes tilstede. Martin Warnes var nu ellers i Chicago og gik paa skole for yderligere at utdanne sig, da han hadde bestemt sig til at gaa til Kina som missionær.
Unødig tale skal du ikke føre; men det du mæler, skal være hvast som en sværdsæg. Vær vennesæl sålænge godt vises dig; men ægges du, da skal du ikke tie dertil. Drik ikke mere end du kan bære; men vis heller ikke hornet fra dig, når det bydes med måde, på det at du ikke skal holdes for en kvinde karl. THOROLF. Nej, vær du tryg! ØRNULF. Så gå nu til gildet i Gunnars gård.
Der var nu Købmanden på Grønlandsleret, havde jeg overhængt ham hver Time på Dagen, siden jeg sendte ham Ansøgningen? ringet på sent og tidligt og bleven afvist? Jeg havde ikke sågodtsom mældt mig til ham og fået Svar. Det behøved ikke at være et aldeles forgæves Forsøg, jeg havde måske havt Lykken med mig denne Gang; Lykken havde ofte en så underlig slynget Vej.
Jeg sørget for hende paa alle maader, bad hende være forsigtig med den pene kjolen, som hun havde faaet hos onkel Dick. Og undskyld frøken, skal vi ikke lægge den hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, der har De faaet en flæk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for.
Dagens Ord
Andre Ser