United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han trak rolig tollekniven og før nogen af os vidste ordet af sad strilen med stumperne af en kuttet fangeline i hænderne og bandte saa godt han havde lært. Det var ikke stort i forhold til hvad vi var vante med ombord i «Styggen II», men fra et almindelig missionsmøde-standpunkt var det meget respektabelt.
Beretningen om den forlorne søn viser os +Guds store naade imot et ulydig barn+. Han talte først om Guds naade imot barnet hjemme i faderhuset. Hvor stort at Herren tok os til barn i daaben, og hvor godt vi hadde det mens vi stod i vor daabspakt var hjemme hos den himmelske far.
Stikker til bunds så dybt de kan vinde, far; bider sig fast i tang og i tarre og i alt det fandenskab, som der nede find's. Og så kommer de aldrig op igen. GREGERS. Men, løjtnant Ekdal, Deres vildand kom da op igen. EKDAL. Han havde slig en urimelig glup hund, Deres far. Og den hunden den dukked efter og hented anden op igen. Os så fik I den her?
Andrey sagde intet, han mente, det faldt af sig selv. „Det er netop det samme, som vore Dubravnik Folk mener,“ sagde Zina. „Thi de beder os i deres Brev om at sende dem en paalidelig og erfaren Kvinde, som kan forestaa et Tilflugtssted for sammensvorne. De spørger ogsaa, om vi kan skaffe dem en sikker Mand med en kølig Hjerne og en rolig Haand.“ „Den Mand vil jeg være!“ udbrød Andrey.
ELINE. Gå ud og se efter, hvad det gælder! Og så ikke forsagt! BJØRN. Hvad søger I? EJNAR HUK. Fru Inger selv. BJØRN. Fru Inger? Så sent på kvelden? EJNAR HUK. Sent, men tidsnok, tænker jeg. BØNDERNE. Ja, ja, nu må hun høre os! I det samme viser fru Inger Gyldenløve sig i døren til riddersalen. FRU INGER. Hvad vil I mig? EJNAR HUK. Vi søgte eder, højbårne frue, for at FRU INGER. Nu vel, sig frem!
„Se dog Andrey! Det er en hel Svir for dig!“ udbrød Helene og pegede paa Cifrene. „Jeg er vis paa, at Georg har anvendt dem saa rigelig bare for at glæde dig!“ „En smuk Vennetjeneste!“ svarede Andrey. Han hadede at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dette Arbejde for ham var en Slags korporlig Revselse. „Ved du hvad!“ vedblev han, „dette Stykke Arbejde vil tage os mindst seks Timer!“
Endog i forretningslivet der ellers er hjerteløst nok sættes der pris paa lang og trofast tjeneste. Skal da menigheten handle anderledes og „drive ut“ sine ældre arbeidere? Eksemplet gives i pastor Reiersons erfaring i Glenfield menighet. Videre skildres den iblandt os saa velkjendte „indtrængen“ fra prestenes side.
Slige bagateller som kompas og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord; men mærkelig nok fandt vi et gammelt fillet Nordsjøkart i sofabænken. Det var alt vi havde at gjøre bestik efter, saa du skjøner, det var ikke rare greier. Vi kjøbte os et par tons kul, de var billige dengang. Desuden lagde vi ind nogen beskøiter, en skinke og to flasker whisky. Det var hele udstyret.
Uf nei, Rom er ikke billig, ser De. Om vinteren, man maa ha solværelse. Og naar De ikke kan italiensk saa. Bare De hadde kommet op til os Jenny eller jeg skulde gjerne gaat med Dem og set paa, kan De vite.» «Tusen tak men det kunde jeg da virkelig ikke bry dere med!» «Bry kjære. Men hvordan har De det har De truffet nogen kjendte?» «Nei.
Jeg skjønner, at hvis min første ordre var blit utført, vilde ingen av os ha naadd levende tilbake til hovedkolonnen. Hr. general, svarte Bill, husker De slaget ved Tulepo? Om jeg husker det! svarte general Smith med selvfølelse i stemmen; jeg førte overkommandoen i det slaget.
Dagens Ord
Andre Ser