United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg spurgte hende, hvor hun vilde anbringe mig for Natten, og hun svared kort, at jeg kunde ligge herinde, sammen med de andre, eller ude i Forstuen på Sofabænken, aldeles som jeg selv fandt for godt. Mens hun svared mig dette, gik hun omkring i Stuen og pusled med forskellige Ting, som hun satte i Orden, og hun så ikke en Gang på mig.
Men nu skalv jeg af Bevægelse og angred meget, at jeg havde været for fræk. Hvad om hun blev vred og gik bort fra mig? Hvad om jeg aldrig fik se hende igen? Å, det elendige Antræk, jeg havde på! Jeg vented fortvivlet på Svaret. »De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren,« siger hun. Hun taler ligefrem ømt og siger akkurat disse Ord: De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren. Vi gik op.
Idag har jeg fri. Jeg tror, det er mest for hun ikke vil, jeg skal gaa alene og spekulere. Og saa reiser hun ut med mig, utenfor murene. Hun er aldeles som en mor for mig. Mia cara mammina.» «De er nok ordentlig glad i Deres veninde?» «Det skulde bare mangle. Hun er saa snil, saa snil. Jeg er sykelig og bortskjæmt jeg, ser De. Der er ingen uten Jenny som holder ut med mig i længden.
Jeg glemmer at smile, jeg tager ikke engang straks til Hatten, jeg blir så forundret over at se hende komme denne Vej. »Har De ventet længe?« siger hun, og hun puster lidt hurtigt efter Gangen. »Nej, aldeles ikke, jeg kom for en liden Stund siden,« svared jeg. »Og desuden, hvad havde det gjort, om jeg havde ventet længe? Jeg tænkte forresten, at De skulde komme fra en anden Kant?«
I Landskabsmaleriet taaler han Sammenligning med store Mestere; men i at male Blomster og Frugter har han aldeles ingen Sideordnet. Det Matte og Peltsagtige ved Frugterne, det Glindsende ved Blomsterne, det Gjennemsigtige ved Dugdraaberne, den livlige Bevægelse, han vidste at give sine Insekter Alt er henrykkende i hans Malerier.» »Allgemeines Künstlerlexicon, cfr. Pierers Encyklopäd. Worterbuch.»
«Aæh ulykkelig. Jeg traf hende i Paris i 1905. Det værste er, hun er vist aldeles ikke pervers av naturen.
Hvorfor havde hun da ikke ladet mig i Fred, når det ikke kunde blive til noget? Hvad gik der af hende i dette Øjeblik? Det lod ikke til at angå hende, at jeg stod færdig til at gå; hun var på en Gang aldeles tabt for mig, og jeg ledte efter noget at sige hende til Afsked, et tungt, dybt Ord, som kunde ramme hende og måske imponere hende lidt.
Han snubled aldrig på et Bogstav og glemte ikke en Stavelse; dette Navn havde bidt sig fast i hans Hjærne og slået Rødder i samme Stund. Jeg blev ærgerlig, en indre Forbittrelse begyndte at opstå i mig mod dette Menneske, som intet kunde bringe i Knibe og intet gøre mistænksom. »Det kender jeg ikke til,« svared jeg derfor tvært; »jeg kender aldeles ikke til det.
Nu er jeg saa glad, at jeg synes, det kan næsten være det samme hvor vi er; ialfald længes ikke jeg til Paris; tænk fru Lundquist spurte, om jeg ikke var ærgerlig over at denne ungen kom og veltet pariserturen vor, kan du forstaa slikt et menneske, og hun har verdens to deiligste gutter . Men de gaar for lut og koldt vand aldeles, naar de ikke er borte hos os, og Lennart sier, hun forærte os dem gjerne, og hadde jeg raad, saa tok jeg dem.
Deilige blaa, gjennemsigtige safirer laa og kappedes i skjønhet med de herligste, dyprøde rubiner. Synet var slik at det aldeles overvældet dem alle og gjorde dem maalløse. De simpelthen bare stod og maapet. Sir Ralph grep halvt mekanisk ned i haugen og tok op en haandfuld ædelstener. De formelig lynte i solskinnet. Næsten likesaa mekanisk spurte han: „Hvad tror Dere alt dette er værd?“
Dagens Ord
Andre Ser