Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. oktober 2025
Hør, kære, hvor tidt skal jeg dog raade Dem til, Vilsac, at lade være med at være aandfuld, saa længe De er her ved Legationen. Vi er ikke aandrige hertillands og De faar bare Ord for at være ondskabsfuld. Hun taug lidt og lagde Broderiet bort. -Alvorlig talt skulde De hellere have ladet den Sentens usagt.
De sagde, tror jeg nok, noget om Ellen lo ganske kort at jeg var en Forbryder. Maa jeg spørge, kalder De det fordelagtigt? Vilsac trommede et Øieblik ganske svagt, utaalmodigt paa Hattepullen. -Hvem har refereret Dem den Samtale? -Det er jo ligemeget. Der var vist en ti-tolv Herrer tilstede. -Den, som har sagt det, har handlet, handlet meget mærkeligt.
-Ja jeg ved virkelig ikke noget ufordelagtigt har jeg ikke sagt. -Hm, Ellen tog igjen fat paa sit Broderi, og Vilsac satte sig ligeoverfor hende med Ansigtet mod Lyset ... Det er, som man tager det. Husk Dem lidt om der blev vist talt om mig forleden hos Admiralens ... Ellen broderede og holdt Hovedet bøiet over sit Sytøi.
Hun gik et Par Skridt frem og rakte ham Haanden. Vilsac kyssede den uden at tale. Han gik nogle Skridt og lænede sig til Flygelet. Saa faar jeg Dem ikke en Gang oftere at høre spille, sagde han. -Skal jeg spille for Dem nu? sagde hun. En af Deres Sange. -Hvis De vilde -Ellen satte sig. Hun slog an og spillede en af Chopins polske Sange. Al hendes Vemod løste sig op i Tonerne.
Ellen Urne sad med Vilsac paa en Stenbænk ved Bassinet, og mens hun vædede Spidsen af sine Silkehandsker i dets Vand, sagde hun: -Vilsac ... hvad synes De egenlig om Livet? -Aa, jeg ved ikke om jeg skal rose det. Hr. de Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det er bedst for dem, der forstaar at tage tiltakke. -Ja, sagde Ellen, om man var født til at tage tiltakke.
-Men det er slet ikke, fordi jeg mener, vi Kvinder er bedre, Vilsac, vi er kun ikke saadan. -Ja men, det er jo det, jeg siger: en Skare Sfinxer. -Slet ikke. Men Forfatterne kender os ikke. Naar de bare vidste, hvor tidt vi Damer smiler ad deres Heltinder ... Hvert Øieblik træffer man noget, man kun kan le af ... -For Exempel?
Ja han var sikkert forelsket ... Man saa det; han var jo kun med hende Det lyste jo frem paa hans Ansigt ... De nævnte for en fremmed alle Elskovens Tegn, mens deres Hænder skælvede i hinanden. Mens Valsen gled. Og vuggende i Dansens milde Takt halvt nynnede de begge alle Ord Mens Valsen gled Grev Urne var kommen hen til Hr. Vilsac. De talte om Begivenhederne i Frankrig.
Under den rivende Musik hørte man de Dansendes Jag; Latteren og de smaa Hvin, naar Kæderne brast, eller Møllerne pludselig sprang ... Alt var en Hvirvel. Dansen suste af. Støien gjorde Ellen rolig. Hun lod kølende Viften gaa i store Buer, mens hun talte med Vilsac om det og det. -Alle Damer tilhøire alle Damer tilhøire.
Vilsac var distræt ... Hans Øine var ude i Salen ... ved et valsende Par Aa hans Hustru og Carl ... Vilsac følte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund mødtes deres Øine. -Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere. Carl og Ellen var hørt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.
Han gav hende Armen og let fortumlede som Mennesker, der vaagner, gik de smilende hen mod Vilsac. Der skiltes de uden Ord, med et Haandtryk, der dvælede længe. Ellen stod lidt, og da hun pludselig saa, sagde hun: Hvor Salen er tom. Ja Grevinde Dansen er forbi ... Og de gik ind. Ellen havde næsten glemt, ved hvis Arm hun gik. Men hun saa med en Gang op: Hvor De er bleg, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser