Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. oktober 2025
-Men Ulykken er, sagde Greven, at hans Fortid forfølger Hr. Gambetta. Han kan ikke løbe bort fra Belleville ... Han kan derfor blive en Cæsar, aldrig en borgerlig Republiks Præsident -Det er sandt Der blev en Pause: De kender jo personligt Hr. Grévy? -Ja Vilsac havde sine Øine i Salen. -Han er Præsident i Kraft af sin Uskadelighed ... og forresten, tror jeg ogsaa i Kraft af sit Retsind.
Vilsac svarede ikke, og en Smule hurtigt for at undgaa en Pause sagde hun igjen: Folk tror Dem forresten ikke, Vilsac. -Hvad mener De? -Jeg ved jo godt, hvad det vilde sige med ... ikke at bukke under for en Trivialitet ... men Folk siger om os to, at vi er meget gode Venner. -Hvem har sagt Dem det? -Adskillige ... Men det er mig ligegyldigt.
Carl blev siddende, og med Ryggen til ham sagde hun: -Vilsac er død ... -Vilsac? Men hvor har De hørt det? -Af Hr. Zimonys i aften Carl kom hen til Kaminen: Af hvad er han død? sagde han, saa pludselig! Ellen stønnede let: Han har skudt sig, sagde hun. -Hvor er det skét? -I München. Hun hørte Urets febrilske Dikken, og støttede sit Hoved i begge Hænder.
Jeg havde det meget rart. -Ja saa. -Vilsac var her. Hurtigt: Hr. Vilsac naar kom han? -Aa vel Klokken syv ... Han kom forresten for at sige Farvel. Han reiser. -Saa ... han taug lidt: Var han her længe? spurgte han saa med ét. -Hvem, kære Carl. -Vilsac naturligvis. Hvem ellers? -Et Par Timer, tror jeg ... -Naa ja ... han sværmer jo for Dem. Det siger jo alle.
Lidt efter tog Vilsac Afsked, og Grevinden klædte sig paa til en Diner hos den engelske Gesandt. De var kommet hjem igen, og Greven og Grevinden drak The i den store Dagligstue ved et lille Bord tæt ved Kaminen. De havde drøftet Toiletterne og Hændelsen hos Tholers, som der var blevet talt noget om inde hos Herrerne efter Bordet. Nu havde Greven taget Aftenavisen og læste. Grevinden var træt.
-Ja ... Der var Grader i deres Templer ... det ene Rum helligere end det andet ... Men inderst inde var den "hellige" Hal der var oftest tyst ... For derind kom kun de, som vilde "skue" Guden ... De gik derind i hvide Klæder, med Laurbærkrans om Panden, og de hellige Døre havde lukket sig om Mennesker, der var forsvundet ... Aa, Vilsac hun vred sin Vifte det at skue Guden ...
Hun reiste sig, og hun talte lænet over Sofaen: Jeg vil savne Dem meget, Vilsac, sagde hun. Vilsac rystede paa Hovedet. -Jo jeg vil savne Dem og mer end De tror. -Hvis De faar Tid dertil -Jeg har ogsaa meget at takke Dem for, min Ven, sagde Ellen. Jeg véd godt at jeg har været Dem meget dyrebar, Vilsac, og De har dog tilladt os at være Venner. Det gør meget faa. -Hvorfor skal vi tale derom?
Aldrig mer. Han skulde ikke mer løfte et Blik mod hendes Ansigt, og aldrig skulde hendes Kinder fornemme hans Aandepusts Varme. Hun kastede sig ned over Stolen og hun græd, og hun tænkte paa Vilsac, der var død, fordi han elskede hende, og pludselig lo hun. Saa latterligt var dog alting! For latterligt. Hun lod Kammerpigen komme og bad hende løse hendes Haar.
Sønnen havde hun ikke set; han var i Udlandet. -God Dag. Ellen strakte Haanden ud imod Legationssekretæren. Men hvor tør De egentlig komme her Hr. de Vilsac efter hvad De har sagt ... -Sagt, Fru Grevinde? -Ja sagt. Og Ulykken er, at jeg har faaet det at vide ligestrax ... det vil sige, noget om det. For jeg tror altid, at der er en Gnist af Sandhed i, hvad Folk fortæller.
-Fordi jeg ønsker det, Vilsac, og fordi jeg vil takke Dem.
Dagens Ord
Andre Ser