Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juli 2025
Da jeg gik op ad Trappen, kunde jeg høre Gamle og Corpus Juris tale sagte sammen deroppe, men jeg var i dette Øieblik ikke oplagt til en gemytlig Aftenpassiar, som vi ellers pleiede at faae os hjemme i Kjøbenhavn. Ogsaa taug Gamle og Corpus Juris stille, da jeg kom derop.
Han taug og de gik nogen Tid; saa sagde han, mens han saa ud i Luften to Gange: -Saa er man der paa en Gang saa er man der paa en Gang. Tine lob op ad Skoletrappen og Appel vendte om og gik ned ad Krogyden.
Carl dumpede ud i en Pause, havde spurgt om noget ... Mærkede saa med ét, der var slet ikke blevet svaret og saa paa sin Stedmoder Hvor hun var bleg ... Han blev forvirret, hakkede op med et Par smaa Sætninger, holdt inde og flyttede sig paa Stolen. Saa tog han paa igen med forpustede Ord der svirrede som Myg indtil han blev ganske ... hed og taug.
Ellen lukkede Bogen og stadig med pillende Fingre, Hovedet dukkende, begyndte hun forfra, udenad. Hun plaprede nogle Vers og saa pludselig op. Taug, og blev siddende ufravendt stirrende paa Mademoiselles Bryst. Et Jocelyn arrivant Mademoiselle vilde hjælpe hende: Et Jocelyn arrivant Men hun stammede, holdt op ... Et Jocelyn ...
Og atter syntes det ham nu som dengang, at den lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst svævede ind ad det aabne Vindue, og En stod ved hans Side, hvis Øine lyste som to Stjerner, og om hans Hoved straalede en klar Lysglorie. »Troer Du nu?« »Ja Herre, nu troer jeg«, svarede Thjodolf. »Saa har Du vundet Livet« og saa døde Thjodolf.« Her taug Emmy og vi Andre taug ogsaa.
Jeg var derimod gaaet min Vei og havde med mit slette Exempel forført de Andre til at gjøre ligervis, og derved vare Forpagteren og Hr. Hans blevne forstemte, da deres Auditorium saaledes lidt efter lidt forlod dem, og saa taug de ogsaa stille.
-Aa saa meget ... og saa er De just det mildeste, jeg kender. -Altsaa, at jeg er haard. Tror De det, Carl? Aa ... nei ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun taug lidt, saa sagde hun og stadig sagtere og mere tøvende: Men De maa heller ikke tro hvad de fleste ... det vilde gøre mig ondt, om De troede det at jeg er meget ærgerrig ... Hun tøvede igen, og Carl blev flygtig rød.
Stakkels Nicolai, det gjør mig meget ondt for Dem, men naar Andrea Margrethe ikke længere vil, saa er der jo ikke mere at gjøre ved denne Sag.« Jeg taug, thi jeg vidste ikke ret, hvad jeg skulde sige.
Baade han og Christopher have givet mig aldeles feilagtige Forestillinger om Præstegaarden herude: vil De tænke Dem, de har ikke engang fortalt mig, at Præsten herude var gift og havde Børn, saa at jeg til den Dag idag ikke har anet hverken Deres eller Deres Søsters Tilværelse. Hvad siger De dertil?« Andrea Margrethe sagde ikke Noget, og de Andre taug ogsaa stille, saa at der opstod en Pause.
Saa sagde han i en helt anden Tone, mildt og meget indtraengende: -Ja, mine Herrer, nu vil der blive meget at gore og meget at gennemgaa for os alle. Han taug igen. Det var iovrigt kun Baronen, han var kommen for at tale med, sagde han saa: snart kunde man jo vente "Tropperne". Hans Stemme skaelvede pludselig ved det Ord Tropperne, og han sagde: Men folg dog forst Deres Gaester ud.
Dagens Ord
Andre Ser