Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Hanne selv sank sammen i Dagligstuen ved Bogskabet og jamrede: -Jeg har sagt til Marie, hun sætter Kaffen paa, sagde hun. -Det var jo godt, svarede Moderen. -Vil Fruen ikke ha'e en Kop med? jamrede Hanne. -Aa, Tak, naar den er der, sagde Moderen. Husjomfruen sad ved Vinduet og broderede.
Da Katiaja nu var dræbt, gik alle rundt og sagde til Morderen: „Qujanaq! Tak! Man bestemte nu, at den myrdedes Datter ogsaa skulde dø. Ingen gad have hende hos sig, ingen gad føde og klæde hende, ingen brød sig om den forældreløse. Den lille Pige hed Katiarajik, omtrent som Moderen.
Den gemytlige Røver befriede mig, stak med et høfligt Tak Pengene i de tærnede Benklæder og gav sig efter denne Opmuntring i Lag med den nye Boring, medens den stakkels Gnom, hvis Pjalter man ved enhver Bevægelse frygtede for at se glide helt af ham, med Slag af en tung Forhammer drev hans Jernstang ind i Stenen.
Men de naaede Trappen uden at have fundet, og Ellen rakte Haanden til Farvel. -Tak. Saa i sidste Øieblik sagde han hurtigt: Det er jo mig, som maa takke Lykken. Dermed skiltes de. Ellen var meget utilfreds med sig selv. Den næste Dag lod Grev Schønaich spørge til Ellens Befindende. Hun svarede, at det vilde være hende en Fornøielse at se ham for at takke ham for igaar.
-Tak, sagde Moderen: saa kan jeg selv. Hun blev siddende endnu nogle Øjeblikke foran Lysene, før hun slog Eau de Cologne'n op i det store Vandfad for at bade sig. Da hun var klædt paa, sad hun atter foran Lysene. Hendes Blik faldt paa Tusindfrydbuketten, som Hans Excellence hver Dag til Middag lod lægge paa hendes Bord. Hun tog den i sin Haand.
Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme? Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov. e 8 Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus. Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
Ida havde helt mekanisk eller maaske som et Slags ubevidst Værn taget Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. -Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: -De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. -Ja, sagde Ida og gled videre.
-Ønsker du ellers noget? sagde hun, naar hun var færdig med »Berlingskes« Føljeton, som hun nød med Strikkepinden mod Overlæben for Gaben; hun behandlede endnu stadig Svigerinden som en Gæst. -Nej Tak, sagde Fru Berg og tændte Lyset, der ventede. De vexlede »Godnat«, og Fru Berg gik op til sig selv paa tredje Sal, med sit Lys.
Og hun faldt hen i vage og vemodige Drømmerier om den Lykke, de da skulde nyde om mange Aar, naar de alle var blevet ældre. Indtil hun vaagnede ved at Tjeneren bragte Theen ind. -Er Greven hjemme? spurgte hun. -Ja. Hans Eksellence kommer ind at drikke Thé. -Tak. Ellen reiste sig og holdt et Øieblik Hænderne for Øinene. Smerten, hun havde betvunget, steg kvælende op i hendes Hals.
Toget bruste afsted, og de var atter borte, man hørte dem støje henad Vejen ; Peter Banekarl havde faaet Mælkespandene bort, og Katinka sad alene paa Perronen. -Ja, sagde Bai fra Vinduet: fra Huus skal jeg da hilse.... Tak. -Hm, hvor Dagene bliver korte ... Og Satan til kold Vind.... -Du skulde dog komme ind.... -Ja, jeg kommer. Bai lukkede Vinduet. Støjen af Præstegaardsfolkene døde bort.
Dagens Ord
Andre Ser