United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han gik langsomt videre, vilde nødigt ud af Farten; det er saa svært at komme i Gang igen, naar man er rigtig træt og saa staar stille. "Jeg synes, jeg saa et Skørt hist ovre." "Ja, saa kan det vel ikke nytte at vente?" ", nej, det kan det vist ikke," sagde Elias tilbage over Skulderen. Men Thomas blev alligevel staaende og saa over mod de to Skikkelser, han lige kunde skimte i Mørket.

Hun havde talt om det længe: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede saa vilde de slet ikke mærke, at hun var syg.... -Den ene Dag i det mindste, sagde hun. -Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren. -Ja, Katinka rejste sig.... -Lad mig hjælpe Dem.... -Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid svært med Trappen.

Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. -Ja. Hun støttede sig til ham. -Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mundvige: -For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her alene.

-Vi ses, raabte han ud, mens Vognen kørte, og Grenen blev ved at vifte. -Han saa' svært lykkelig ud, sagde Lange. Hva' er 'et, blinkede han. Berg trak paa Skuldren: Hvem véd. sagde han: de gik hjemad gennem Grønningen. Mellemaktsmusiken var forbi, og alle Hoveder i Parkettet spejdede ventende op mod den tomme Balkonetage.

-Satan, saa der vimses, sagde Kiær. Kiær skulde til København og vilde have Bai med. -Trænger s'gu til 'et, gamle Dreng, trænger s'gu svært til 'et.... -At faa Luft i Lungerne.... -Gamle Ungkarl.... -Ud paa Keglebanen, sagde han. Bai kunde s'gu ikke bestemme sig til det ... du saa kort efter.... -Men trænge til Luft i Lungerne kunde han jo nok. Otte Dage efter rejste de.

Det kunde de da godt faa; men saa skulde de lade være med at drive Spot med den Slags Ting, Det var saamænd svært nok for et Par gamle Forældre at have mistet deres Dreng. Da de havde faaet at drikke, gik de til hendes Forældre. Det samme.

Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa. Claus . Det er netop det, jeg ikke finder passende. Jørgen . Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade et Ord falde til Frøkenen derom. Claus . Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa god, saa nedladende.

Gamle Fru Adolf ligesom smagte med aaben Mund paa Dampen, der slog hen imod dem, mens Fru Martens blev ved at stirre helt frem i Køkkenet, hvor en bred Mandsperson haandterede et svært Jern over Ilden, mens han raabte og kommanderede i et fremmed Maal. Det var Hr. Desgrais, Chefen, en Berømthed fra fransk Savoyen, der førte Chateaubriand-Jernet til en Stamgæst med højst-egne Hænder.

Paa Kortet viste Afrikas Fastland sig som en mørk Vold, opkastet imellem de to Oceaner, der strakte sig fra Kap Horn til Kolumbia. Fru Weldon fik uvant som hun var til at regne med et Korts formindskede Maalestok den falske Forestilling, at det dog næppe vilde være saa svært eller langvarigt for dem at føre Skibet med dets Passagerer til dets Hjemsted.

-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren -Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuomstunder ... -Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen. -Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. Han saá op paa Lund: -Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. -Det klogeste? -Her sidder man....