Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juli 2025
Hun gik idag lige forbi ham, og da han hilste, smilede hun, saa hun viste nogle smaa, hvide Tænder, og sagde "Goddag". Om Eftermiddagen spurgte William Gerson, om han ikke vilde besøge ham om Aftenen. Aldrig havde det været William saa svært at føre en Samtale som den Aften, og alt, hvad han sagde, kredsede rundt om ét Spørgsmaal.
Efter Hostrup. Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge Verset om igjen, for jeg syntes det passede saa godt til Situationen, da vi hørte et svært Bums bagved. »Vi spildte vist Herren paa Kufferten«, sagde Niels. Jeg saae mig om, jo ganske rigtig! Gamle og Kufferten vare faldne af Vognen.
Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog hendes Haand Sig mig det dog nu? Og saa kom det under stærk Hulken: Det er Far ...! Og hvad gør saa han da? Han lader mig sidde saameget alene ... Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen i Klubben, det er jo kun for Mandfolk.
Og de Fremmede, der er komne til Paris for at befinde sig vel, er ligeledes særlig oplagte til at se Alting i Rosenskjær; det er nu engang Parolen, og med en til Alverden udstedt Parole har Sandheden svært ved at kæmpe. Derfor holder den gamle Overtro om, at Vinterklimaet i Paris er sundt og behageligt, sig stadig.
Mens hans ludende Hoved faldt tungt ned paa hans Bryst, rejste han sig med bøjet Ryg, og med et tomt, glansløst Blik saá han længe paa Stellas døde Legeme. Og som om hans Lemmer mistede deres Spændkraft, tumlede han pludselig tilbage mod Væggen, mens den kolde Sved sprang frem paa hans Pande. Han havde vel et svært Regnskab at opgøre med denne Døde.
Hun bød Bastrup op, og de begyndte at valse paa Tæppet, rundt om Møblerne. De andre fulgte efter og selv Mølbom stod op fra Toddyen og kom frem i Døren: Vi to, Mo'er, sagde han og bød Fru Mølbom op, der drejede i Valsen som et svært Taarn midt paa Gulvet.
Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med en vis Haardnakkethed: »Det synes jeg dog ikke, er saa svært at forstaae: jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet, Emmy eller Andrea Margrethe.«
-Svært med Fruer, sagde Berg, væbnet med Kikkerten. -Ja... -Naa Fru Ekberg kunde nu gerne gi'e sig. -Hvorfor? De var skam alle ti Aar ældre for en halv Snes Aar siden, sagde Berg og lo. Introduktionen var begyndt i Orkestret. Men ingen hørte efter.
Udenfor dette laa kun Angst og Opløsning og Mørke og en Fortvivlelse, som ikke vidste Raad nej, nej, han maatte blive her, maatte blive paa fast Grund, han kunde ikke gaa ud i al den Elendighed, denne Nat uden Stjerner, al denne Kulde, som vilde isne ham. Saa kom han pludselig til at tænke paa Jakob, som kæmpede med Gud.... Det var svært at kæmpe, og fast maatte man staa.
Bloch, tør jeg ha'e den Ære?" "Hr. Andersen." De gik ind. De talte livligt, Hoff skænkede dygtigt i Glassene. "Hr. Bloch, De drikker ikke, værs'go." "Tak jeg holder ikke af Spirituosa om Aftenen det er skam svært nok endda." "Hvad mener De Medicinen?" "Aa ja ... Men jeg har desuden haft min fordrukne Periode ..." "Det var tidligt," William lo, "var det, da De gik i Skole?" "Nej i mit Rusaar.
Dagens Ord
Andre Ser