Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Hun blev staaende ganske maalløs, thi det var første Gang, at Baronen søgte hende op hernede. Og hun troede et Øjeblik, at han gik fejl, og at det var Tjeneren, han vilde tale med. Et Sekund stod de og stirrede paa hinanden uden at tale. Frøken, sagde han saa jeg maa .... Og han puffede hende næsten brutalt ind i Værelset, gik selv bag efter og trak Døren til.
Ministeren ventede et Sekund, men Hendes Naade rørte sig ikke for et forestille ham for Fru von Eichwald: -Og har efterladt saa mange Erindringer, sagde Ministeren. Fru v. Eichwald var blevet meget bleg og havde med Laagene skjult et pludseligt Glimt i sine graa Øjne. -Min Fader, blev Ministeren atter ved: har naar han talte om sine Ungdomserindringer ofte talt om Deres Naade.
Og hastigt, mens et Glimt af Ømhed eller maaske kun af Beundring lyste, et Nu, i hans Øjne, gik han frem imod Moderen: -Du, Giverske, hviskede han. Moderen slog Øjnene ned, saa det næsten saá ud, som lukkede hun dem et Sekund: -Du giver, Fritz, sagde hun. Faderen gled bort. -Men, Tine, nu maa Folkene ind, sagde Moderen. De havde allerede samlet sig i Gangen.
"Ja men, som sagt, Tingen er, at hvad De mangler, kan ingen lære Dem ... uden," Professoren bed sine Knoer, "uden maaske Theatret." William hørte næppe, hvad han sagde, men han forstod, at han havde sejret, at han skulde prøve, at han havde kæmpet og sejret ... Og i samme Sekund sagde han til sig selv, at hans Liv havde været forbi, hvis han ikke havde vundet i denne Kamp.
Akten endte med en »Hønsesang«, hvor Gaasepigen kaglede. Tæppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme Sekund, mens der endnu blev klappet paa Galleriet, og før der blev Lys, steg der en pludrende Jubel op fra hele Salen, som om tusind Skolebørn fik Frikvarter, og ingen Mund stod stille, mens det var, som alle Hoveder nikkede paa én Gang. Berg havde rejst sig og brugte Kikkerten.
De stansede et Sekund, og de skiltes som to Skygger, der gled fra hinanden. Solen brændte Plænerne paa Thorsholm. Og Thérosetræerne i Balustradernes Kummer udsendte i Strømme deres sarte Duft. Heliotroper og Reseda blandede deres Vellugt i Vaserne. Thi Vellugt elsker Grevinde Urnes syge Sans endnu.
Lady Ver og Lord Robert ventede allerede paa os i Vestibulen, men i det Sekund jeg saá dem, vidste jeg, at hun havde sagt noget til Lord Robert, hans Ansigt, der under hele Middagen havde været saa muntert og godmodigt, saá nu haardt og strengt ud, og han tog ikke den mindste Smule Notits af mig, da vi gik hen til Logen.
-Ja, hvorfor ikke? Karl ravede i Mørket. -Ja, jeg vidste ikke.... Hun talte saa sagte. -Ka' Du finde Vej? sagde Karl og aabnede Døren til Lyset.... Men paa Haandtaget rørte hendes Haand et Sekund ved hans saa hjælpeløs hastigt. -Godnat, sagde hun. -Godnat, Pus. Porten til Gaden slog op, og man hørte de mange Sporvejes Klokker, da Karl gik ud i Vrimlens Lys.
Han syntes, han raabte de første Ord, men saa pludselig hørte han Lyden af sin Stemme, høj, klar og dens Skønhed slog ham. Som Lynet fyldte i samme Nu en jublende Sejr hans hele Væsen, og han greb et Sekund frem for sig som en drukken Mand. Saa saá han Professorens Ansigt.
Ida blev rød og saa bleg: -Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det forrige stive Udtryk i Øjnene. -De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfældigt, den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas Kind, saa Ida saá op, lynsnart, et Sekund
Dagens Ord
Andre Ser