Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. november 2025
Men saa vaagnede Bolling, og han maatte have sin Morgendrikke forst. -Aa, Herregud, aa Herregud saa snavs det er Madam Bolling talte med sig selv saa snavs det er man maa snart made ham nu som et Barn naa, Bolling, naa ... Han tog ikke mere om Koppen, han kunde ikke holde om nogenting. Tilsidst kom Bolling dog lidt til Ro igen, og hun fik Kaffen paa Bakken og gik op over Loftet.
Sent var han nemlig gaaet til Ro, og Time efter Time havde Savn og Længsel holdt ham vaagen. Først ud paa Morgenstunden havde Søvnen forbarmet sig over ham som det hedder. Men da drømte han ...
Tine gik Toget forbi og steg ind over Skovriderhavens Gaerde. I Huset var alt opgivet. Natten lang havde Dorene ikke staaet. Fra alle Veje lod Baronen de Flygtende frit trampe ind, saa ingen fik Sovn eller Ro. Alle Stuer var fulde af Kommendes Trin og af Forbandelser. I Gaarden holdt forladte Flyttelaes, som var uden Ejermaend, midt i Regnen.
Hos dem fandt jeg en Aand, der var ligesaa forskjellig fra den i mit Hjem, som fra den artistiske, der var traadt mig i Møde hos Deres Landsmand, og den bidrog uendelig til, at jeg kom saa meget til Ro, som det vel var muligt for mig. Men jeg kan aldrig glemme, at det er Hr.
Og der faldt lidt efter lidt Ro over Kaninens letbevægelige lille Sjæl. Stille og med mere Tryghed gav hun sig til at betragte Værelset og Sagerne i det: Der stod Urtepotter med blomstrende Smaaroser, Gyldenlakker og Heliotroper i Vindueskarmene; og de hvide, folderige Gardiner hang stive og nystrøgne ned mod Gulvet.
Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst: Tak, sagde hun. Tak. Hvor De er god. Den gamle Frøken klappede hendes Haar med de rystende Hænder. Der blev til Natten redt for Priorinden i Frøken von Salzens Sovekammer. -Det giver mere Ro, sagde Frøken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man er to sammen.... Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme hjem om Aftenen.
Gamle Bollings famlende Haender faldt lidt til Ro, og det syntes naesten, som han lyttede. Madam Bolling havde rejst sig; hun aabnede alle Vinduer bag Lagenerne med hastige, rystende Haender som en Tyvs: den fremmede Sang turde hun da lukke ind over sin Datter. Hjaelp mig i Tide at bevare mit Hjerte fra Letsindighed, at, naar du kalder, jeg kan svare; Ja, Herre, se, jeg er bered.
Man kan se dem krydse smaat mod Vinden og holde sig, derude i Skagerrak, en Snes Kuttere med mindsket Sejlføring. Det er et dejligt Syn men drøje Døgn ombord, ikke Ro et Sekund. Endnu er der dog aldrig gaaet Skagbokuttere bort paa jydske Kyst. Men det hænder, at der slaas en Mand overbord af Bommen, mens Skuden ligger op mod Stormen og slynges uregérligt til alle Sider. Han er ikke til at bjerge.
Men de holdt Vagt i Stuerne udenfor og vogtede paa ham, at ikke Tjenestefolkene skulde komme i Nærheden og lytte og forstaa og bringe Sladder og Rygter i Omløb. Det var strenge Dage for Clara og hendes Moder. De havde aldrig et Øjebliks Ro. Var Pastoren ude, afventede de i dirrende Spænding hans Hjemkomst.
-Naa, her er de Fleste til Ro, sagde Tinka, der losnede sit Sjal. Ja li'saadan hos os ... Men hvor er Skovrideren? spurgte hun. -Vel derinde, sagde Tine uden at rore sig.
Dagens Ord
Andre Ser