Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. november 2025
Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. »Nei, Christopher maa virkelig først have et Glas Mjød«, sagde Andrea Margrethe: og saavel Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa slog sig til Ro.
Jo-jo, Søen spytter flinkt, og mellem Bølgetoppene er der dybe Svælg. Det bliver en drøj Arbejdsdag. I Oljetøj drager Folkene tilsøs, men det er ikke til at ro i den stive Dragt. De maa smide den og lade sig bravt vaske. Jollen hives op og ned, man kan snart ikke mere følge den fra Kutterdækket, og længere end ellers varer det, inden den naar tilbage efter at have kastet Vaaddet.
Det var lidt efter lidt blevet Blandingsgods, der er af Leverandørerne anbragte i »Victoria-Etablissementets« Køkken, og Hr. Degrais kasserede rigeligt, undersøgende Høns og Stege med ubevægelig Ro som en Videnskabsmand i sit Laboratorium. Den store Kok var færdig med at sortere og saa' prøvende ud over det samlede Indkøb, hvoraf han havde sine fem Procent.
Men Alt passede saa godt sammen, der var en saadan Fred og Ro over det Hele, at det næsten syntes mig, som om dette Bord og disse Stole vare levende, som om man godt kunde tilbringe hele Timer i deres Selskab uden at kjede sig.
Det varede ikke længe, før jeg saa en stor Bjørn komme svømmende, kravle paa Land og nærme sig Aandemaneren. Den kastede sig over ham, maste ham Led for Led og aad ham. Derpaa kastede den ham op igen og svømmede bort. Da jeg nu kom hen til Hulen, laa den gamle og stønnede. Han var meget medtaget, men kunde dog selv ro hjem.
Han rev og sled i Bøssen og kunde ikke faa den trykket af. Fik han endelig Skuddet til at gaa, raslede Haglene lige ned for Tæerne af ham. Det var ham en Lidelse at ligge i Ro med Dynen op under Næsen.
Men længe efter, at han havde lagt sig til Ro, hørte han Vennen gaa med rastløse Skridt op og ned ad Gulvet. Og der gik Time efter Time. Nede paa Gaden stilnede Larmen af Færdsel og Liv. Men han laa hen i Stilheden uden at kunne faa Søvn laa og stirrede ud i Mørket, der syntes ham saa tæt og dybt, at det aldrig vilde kunne vige for Dag og Sol.
Der var nogle Øjeblikke stille i Kontoret, til Konferentsraaden vendte sig om mod Berg og sagde muntert: -Naa og hvad er det saa, De vil? -Kunne arbejde i Ro, hr. Konferentsraad, sagde Berg i samme Tone.
Langt ude blev Skovene borte som i blaalige Skyer, smilede Husene frem mellem det mangfoldige Gront. Og i Himlen var der ikke Bund. -Saa dejligt, dejligt her er, sagde Fru Berg. Men Herluf gav ikke Ro; han vilde "fanges"; og de lob, lob, alle tre, Hojen rundt. -Ja her er det dejligste Land, raabte Tine, der loftede den fangede Herluf op i Armene.
Holst faldt til Ro igen, men mærkede Trætheden dobbelt stærk nu. Han syntes, der var lang Vej til Fyret endnu, men vilde ikke spørge. Men snart efter var de inde i den Lyskegle, Fyret kastede. Saa maatte de altsaa være omtrent hjemme.
Dagens Ord
Andre Ser