Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. november 2025
Generalinden havde imidlertid fattet sin Beslutning: Der maatte en Ende paa det. Og før hun gik hjem, kom hun ganske til Ro igen ved at læse et Par Sider i »Thornam«.
Pastor. Vi bør lade ham gaa nogen Tid i Ro? Ja, jeg tror det. Ja, aa ja! ... Og Gud skænke ham den fornødne Styrke! ... Vil Deres Naade bevidne Hans Højvelbaarenhed min hjerteligste Deltagelse! Tak, det skal jeg. Far vel! Farvel, Hr. Pastor! ... Ja, saa kan du godt køre, Jens! Og Karossen rullede bort.
Derefter fulgte afsluttende Bemærkninger og Underskrift din Veninde ingen Hilsener, naturligvis. Jeg greb atter Minnas Brev til mig selv, for i Ro at gjennemlæse det Ord for Ord.
Hermed slog jeg mig til Ro, thi da Talen jo egentlig kun skulde holdes for hende, og hun erklærede sig tilfreds blot med at høre Begyndelsen, saa var Hovedsagen jo opnaaet.
Men hun kastede sig uden Ro og fik ingen Søvn. Hun hørte bestandig disse lidenskabelige Stemmer, som om de raabte til hende, og alle hendes Pulse bankede. Hun tog "Don Carlos" fra en lille Hylde, og hun begyndte at læse. Hun læste rundtom, og det var bestandig det samme. Det var de samme Ord, evig: "Kærlighed" "Menneskeret" "Frihed" sagt med de samme Stemmer.
»See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibelløg Frederik har foræret mig«, sagde Andrea Margrethe, da vi atter vare komne til Ro i Dagligstuen. »Og see her, hvad Christopher har bragt mig«, sagde Emmy, idet hun rakte en Bog til Andrea Margrethe. »Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten!
Saa faldt han snorkende sammen, og han sov i Stolen med det tunge Hoved tilbage og vidt aaben Mund Men undertiden kom han slet ikke hjem. Mademoiselle var kommen tilbage og gaaet til Ro. Alle paa Gaarden var i Seng. Ellen ventede endnu. Hun sad alene i den store Dagligstue, og førte Strikkepindene med sine febrilske Fingre.
Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
-Men det véd du jo godt, at du ikke elsker hende ... Det har du jo aldrig troet, at du elskede hende, blev den ved med sin standhaftige Ro som en Mand, der slog ham venligt paa Skuldren: -Det har du jo hele Tiden vidst, sagde Stemmen venligt denne nye »Sokrates-Røst«: at det ikke er Kærlighed. Pust det bare ikke op til Kærlighed.
"Jeg vilde helst rejse altid," sagde hun engang til mig, "fare omkring fra den ene Ende af Verden til den anden. Der er Ingenting, der trætter mig undtagen Ro." Her i hendes Atelier kan hendes Øjne i hvert Fald fare om mellem Gjenstande fra alle Verdens Kanter, og hun har Fantasi nok til selv i Tankerne at kunne følge med. Modtagelsesværelset har hele det treetages Huses Højde.
Dagens Ord
Andre Ser