Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Flyge bøjede sig med et pludseligt Sæt frem imod ham. "Jamen sæt nu sæt nu, jeg gav mig til at skrive et Værk om det og jeg saa aldrig fik Værket færdigt!" "Ja man vil jo naturligvis gerne have lidt Udbytte af det. Jo, det vil man. Ungdommen især. Det kan jeg saa godt forstaa." "Jeg synes ikke, man her kan tale om, hvad man gerne vil . For mig staar det saadan, at man maa have det, maa absolut.
Det var som det ene Ord ramte Berg som et pludseligt dirrende Slag, og han vilde kalde, men han kunde ikke. Under en naesten ulidelig Smerte saa han alt, hvad han havde gjort.
Aa hvor kunde vi dog ha' det godt her paa Havslunde, men saa gaar den gamle, væmmelige Fyr og ødelægger det hele for os! Taarerne strømmede hende ned over Kinderne. De ligefrem sprang hende ud af Øjnene, saa hastigt og pludseligt kom de: Hvad ... er ... en Fallitgaard? spurgte hun samtidig Ja, nu tuder jeg naturligvis igen! forsøgte hun saa at le Men hvad er en Fallitgaard?
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
"De holder meget af Hoff," sagde hun og saá ned. Deres Øjne mødtes og hvilede længe i hinanden! Hun holdt om hans Tindinger med begge Hænder. Saa gled der et pludseligt Glimt over Williams Ansigt, og de smilede begge. Han rejste sig halvt, stadig saá de paa hinanden, og brændende trykkede de de aandende Munde, Læbe mod Læbe....
Atter slog hans Øjne ned i hendes. Han smilede igen, og hun slog Øjnene ned som før. Hun følte, det var galt, at hun gik der og kikkede paa et fremmed Mandfolk, og hun lovede sig selv, at hun ikke vilde gøre det oftere. Men mens hun gik og rodfæstede denne Beslutning, slog Øjnene atter ned i hendes. Og denne Gang kom det saa pludseligt, at hun rødmede ved det.
Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt. Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?" Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger. Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."
Og da han atter talte, var det i en anden Tone, pludseligt indtrængende og med en Varme, der vilde overbevise: -Men alt dette var intet, sagde han, kun de hemmelige smaa Midler til at faa noget stort til at lykkes: En gammel Tanke maatte faa ny Form. -Vi vil fra Scenen give Norden en Kunst og vænne det til ét Sprog, sagde han.
Hans Ansigt blev pludseligt lyst, saa atter mørkere: "Tror Du da" ... spurgte han sagte, næsten angst. "Jeg mente med Navnet," sagde Nina. William rejste sig. "Tak," sagde han tonløst. "Og ellers maa Du jo bedst vide det," det var sagtere ... Han satte sig igen, "Man maa arbejde," sagde han mekanisk. Nina saá atter op. Hun kendte ham ikke igen: "Jeg har gjort Dig ondt," sagde hun.
Hele Herlufs Angst samlede sig, mens han ventede, i et pludseligt meningsløst Raseri mod dette ene Menneske, Spenner, med det øde Kontor, aabent for alle Vinde, den nøgne, ulaasede Pult hele denne Forladthed, der forraadte dem, der kompromitterede dem selv om de ogsaa reddede sig. For de maatte redde sig....
Dagens Ord
Andre Ser