Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Hvor Somren var lang og uforanderlig den samme det Aar, Dalen og Engen bar Græs og Blomster som aldrig før eller siden. Solen havde ikke travlt paa sin Bane, alt levende gav sig god Tid. En Fugl fløj gennem Luften nu oppe og nu nede, som rejste den over Høj og Dal, og naar den var borte, lod den Mindet om et sorgløst Kvidder tilbage.
Der er forfærdeligt i Graven. Kære Inger, hvorfor længes du efter mig? De døde skal blive nede, hvorfor begræder du mig, jeg er død, hvorfor elsker du mig? Det sagde Axel taalmodigt og med Styrke som et Sigende, han kunde. Han var bleven over al Forstand klog, Axel, han var rusten i Mælet af en uigenkaldelig Erfaring.
En anden Æske rummer Dannebrogsmændenes Hæderstegn, som Niels Jensenius har haft i sytten Aar, lige fra han traadte ud af Redningsvæsenet, men kun baaret to Gange; det var da Borgmesteren nede paa Kontoret hæftede ham Korset paa Frakkeopslaget og sagde, at nu #skulde# han bære det gennem Byen til sit Hjem; og saa var det den Gang, Lars Kruse blev begravet.
Nede i Lommen viklede hun det stille om tre Kager til #Bel-ami#. Katinka begyndte at blive træt. Hun sad paa Kødblokken med de opsmøgede Ærmer og saa' paa sit Værk: -Men det er ingenting mod hjemme ingenting mod naar vi bagte til Jul. Hun fortalte, hvordan de bagte hendes Moder og Søstrene og hele Huset ... Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums og saa revnede de, naar de kom ned i Fedtet.
Der var aldrig Tale om, at jeg kunde se en Veninde hos mig paa den Tid, da han var hjemme. En Gang, da det var min Fødselsdag, jeg blev elleve Aar havde Moder givet mig Lov til at have et helt lille Selskab nede i Haven paa en Tid, da vi vidste, han skulde undervise. Men af en eller anden Grund blev Skolen lukket den Dag.
-Der er Ida Abel, sagde Præstefrøkenen, Jeg kender hende paa Sløret. Et bordeauxfarvet Slør stod ud af et Vindu. Toget holdt, og Døre blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa højt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne. Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm hun stod endnu paa Trinet: -Der er en Herre med Toget hertil -Hvem er han? Det gik som Kæp i Hjul. Ida-Yngst var nede.
Mens Justitsraad Horn fra Assens, Ridder af Vasa nede i sit Hjørne sagde en Sætning af »Dagbladet« om »Guld, gravet ud af vore gamle Volde«, og alle sad saa oprømte, med straalende Ansigter, som havde de alt det rare Guld foran sig paa Dugen. Konferensraad Hein talte ikke mer. Han sad i Tanker og førte Cigaren til og fra den smalle Mund, mens han fulgte de fine tynde Røgskyer med et Smil.
Hun blev længe staaende og saa ubevægelig paa den gamle Mand, hvis Krop tegnede sig saa tyndt under Tæpperne, før hun satte sig igen: -Nu skulde hun altsaa til at sidde Enke. ... Løjtnanten løb rundt nede paa Haveplænen; han var ifærd med Raketterne. De skulde brændes af, nu, naar der var danset.
Da Giovanni stod paa Trappen og saá det røde Bur inde i Manegens Lys og den mørke Krans af Mennesker rundt om, tog han haardt om Gelænderet. Det var, som om alt Blodet i ham vilde standse sit Løb med ét. -Giovanni, sagde Batty nede fra. Kommer Du. Giovanni gik ned, og de ventede ved Siden af hinanden. Slapt faldt Armen tilbage.
Naa, saa Kavalleriet skeler til Smørret, tænkte han. Han begyndte paa Bøgerne. ... Ida sov ikke ind, hun laa i det grønlige Skær og tænkte paa Fru von Eichbaum, der vilde rejse ... Saa kønt, det var af hende. Hun rejste for at hente hende og dømte hende ikke. Ida laa stille og stirrede ind i det lysegrønne Skær. Tankerne førte hende saa langt. Nede slog Portene op og i.
Dagens Ord
Andre Ser