United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han sad bare og blæste paa Mundharmonika, øvede sig taalmodigt atter og atter, til han af det simple og tungsindige Instrument fik frempint en Melodi, hvis tomme Lystighed hans Spil syntes at forvandle til Jammer ... Ofte spillede han til sent paa Aftenen. Da lød Mundharmonikaens dirrende Toner næsten som en Graad.

Afsky for min Moder, det Kjæreste i denne Verden, den Eneste med hvem jeg kunde tale, havde forladt mig, og jeg havde ikke engang Ret til at længes efter ham. Jeg forsøgte at optage mit Claver-Spil igjen, men enhver skjøn Melodi gjorde mig saa usigelig melankolsk, at jeg maatte holde op igjen.

Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og brummede: »Ach du lieber Augustin« paa en ren feil Melodi. »Du synger falsk, Christopher«, raabte jeg, og nu begyndte Andrea Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter lidt høiere og høiere: Ach du lieber Augustin, Alles ist væk, væk, væk!

Vilsac var distræt ... Hans Øine var ude i Salen ... ved et valsende Par Aa hans Hustru og Carl ... Vilsac følte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund mødtes deres Øine. -Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere. Carl og Ellen var hørt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.

Aa han lo nei, ved Du hvad det store Menneske ... Det var dog for galt ... Nu da det blev sagt, følte Ellen selv det latterlige; hun kom til at smile: Nei ikke saadan, sagde hun ... Men aa nei, det var bare en dum Idé ... Da Greven var gaaet, aabnede hun Flygelet og gav sig til at spille. Det var en gammel Melodi, som gled frem under hendes Hænder.

Han nynnede hele Tiden Melodi efter Melodi, et helt Potpurri. Han mødte Posten i Porten. Han følte, han blev ligbleg, men han gjorde sin Stemme rolig: "Har De Brev til mig?" spurgte han. "Ja ..." "Pengebrev?" "Tusind Kroner, Hr. Høg " William greb ham i Armen. "Tusind Kroner," sagde han aandeløst, "hvor er de?" "I Tasken men der skal først kvitteres." De kom op.

Aa nej. Spil lidt. Agnes rejste sig og gik ind til Klaveret. Hun spillede halvdæmpet Melodi efter Melodi. Katinka laa stille med Hænderne paa Tæppet. -Agnes, sagde hun: Syng den ... vil De ikke. Det var Sangen om Sorrent. Agnes sang den med sin mørke Altrøst.

Texten var tilpasset efter mine Raad; Skuespiller O. Zinck havde instrueret de Spillende, og Victor Bendix havde komponeret en Ouverture og en Melodi til den forelskede Ynglings Arie. Forestillingen var særdeles fornøielig baade for Skuespillerne og for Tilskuerne. Sex Aar senere gjentoges Forsøget i større Maalestok. Den 15. Marts 1873 opførte det fil.-hist.

Hun lagde sig ind i hans Arm, han vidste ikke ... men han stod lidt, inden han gik ud i Dansen ... Saa begyndte de. Det var en Vals. De talte ikke, Margrete dansede med Hovedet bøjet og nedslaaede Øjne, William tog ikke Blikket fra hende. Tilsidst rødmede hun under Blikket, og da deres Øjne mødtes, smilede de begge. "Det er en dejlig Melodi." "Dejlig." Han lagde Armen lidt fast om hendes Liv.

Men Moderen rejste sig og i den mørke Stue satte hun sig ved Klaveret. De hvide Hænder gled hen over Tasterne og mens hun langsomt ganske langsomt anslog nogle Akkorder, halvt sang hun til en Melodi, hun selv havde fundet, de fremmede Ord: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde, som Blomsten bliver bleg for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen for du har ej mig kær