I Kleine Dammstrasse i Gadedørene, hvor de andre Drenge spillede Klink og vendte Mølle og skændtes og kom op at slaas, var han aldrig. Hjemme paa Kvisten ikke heller. Mutter Pander kunde sidde angst og vente timevis om Aftenen, før Hr. Franz kom hjem. -Hvor har Du dog været, Franz? -Ingensteder. -Aldrig bestiller Du noget. -Gav Konsulinden Dig noget? -Ja, de havde Selskab igaar. Det er Finmad.

Konferensraad, naar en Fader sætter sin Formue i sin Søns Forretning. -Sin Kredit , rettede Konferentsraaden og legede igen lidt med Linealen, før han lagde til: -Ja, ja Deres Fader er jo et godt Navn. Direktør Hein lagde et lille Eftertryk paa det sidste Ord og saa' hen paa Adolf, der, som smittet af Lineallegen, var begyndte at dreje sin høje Hat som en Mølle mellem sine Ben.

Flor som Formand og speciel Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau, Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres Valg faldt paa Cand. i Theol.

Stella viste en sidste Gang Børnene alt, pegede paa hvert Kirketaarn, paa hver Mølle, paa hver Sti. Nina græd, William stod med Fingrene i Munden og saá op paa Moderen med store forbavsede Øjne. Hun blev ved at pege hun viste dem hver Plet; det var som læste hun i en kær Bog, mens hun stod her for sidste Gang og saá ud over den kendte Egn fra denne skraanende Bakke.

Herluf Berg og Lange kom ned paa Gaden til Drosken, der ventede: Kasino, Kusk, raabte de og sprang ind. De var kommen til Sæde, og Kusken kørte ad gamle Frederiksborggade til. Det var Skumring endnu, og over Parken og Skt. Peders Mølle hvilede det graablaa sidste Skær af Dag. Men langs Gaden var der allerede tændt, og Lygter og alle Butikers Blus lyste ud over Vrimlen.

-Og saa vil jeg tage Vifte med, sagde hun. Hun begyndte at søge: Aa den ligger i Skuffen. Det var Skuffen med Kotillonsæskerne og Brudesløret. Hun aabnede Kassen med de gamle Baandstumper. Se, sagde hun: alt det gamle Stads. Hun tog med Haanden ned i Æsken og rodede Baand og Ordner om som i en Mølle: Det gamle Stads. Hun søgte igen om Viften: -Aa, hold mit Slør, sagde hun.

De sad stille, tæt ind til hinanden. Den gamle Møller virrede med Hovedet mod Væggen og sukkede. -Ja Johan ja, sagde Konen, som om hun tyssede paa et Barn. Ja ja.... Og de sad igen stille ved Siden af hinanden. Moderen vidskede Taarerne bort med Bagen af sin Haand. Maria Carolina vendte sig sagte og aabnede Døren til Trappen. Hendes Højhed red forbi den tavse Mølle over Broen.

Amen og Hallejuja! vrængede Johanne og tog paa ny et Par Dansetrin Er der nogen, der vil smage igen? Konerne nikkede Ja; og Romflasken kom frem og blev tømt. Du har vel saa Markedsgave med til Alexandra? spurgte Maren, da man igen var begyndt at gaa. Gu' har jeg saa, naturligvis. Nu skal I se. Det er en Mølle. Marie halede en lille Træmølle op af Kurven og blæste paa Vingerne, saa de snurrede.