Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Saa planter hun begge Hænder paa Bordet. Jeg lader, som om jeg intet ser og henter en Cigar fra Skrivebordet, skærer omhyggeligt Spidsen af og tænder over Lampen. Saa ... De første graa Røgskyer snor sig ind imod Lyset. Hunden kommer frem under Skrivebordet for at tigge lidt Rester. Saa ... Endnu et Par enkelte Ord om det tidlige Mørke, den megen Regn og det daarlige Føre.
Og hun førte lange, sentimentale Samtaler, han ikke forstod, og hun rakte ham sin Pande frem til Kys og sagde: -Urne Urne, dog ... Og han følte hendes forskræmte Hjerteslag, mens hun lænede sig op til ham. Nu slog hun Skærmen dybere for Lampen og spillede en Vals. -God Aften, min Ven. Hun holdt af at have det første Ord ... Var det morsomt? -Aa saa som saa.
Hun drømte, at nogen sagde til hende: „Naar du nu dør, og man lægger dig i Ligskindene, maa de give dig et Stykke brændt Spæk fra Lampen i Munden, og derpaa skal de brede et Edderfugleskind over dit Ansigt. De skal dernæst støde dig mod Briksen og føre dig tre Gange rundt til venstre om Husstolpen; og naar Folkene saa fører dig ud af Huset, skal en bære et Ben derop paa din Grav.
Men saa var Lampen bleven slukket, og ikke en Lyd hørtes mere derinde. Lidt efter var Moderen ogsaa kommen ned, og de havde da begge gaaet den halve Nat udenfor paa Gangen og lyttet. Men alt havde været stille. Og da Mascani næste Morgen mødte til Te i Spisestuen, var der intet usædvanligt at spore hos ham. Og spørge turde de jo ikke ...
Han forsøgte at krybe derind, forsynet med en velspækket og vægekranset Lampe, men naar han kom et Stykke ind, gik Lampen ud. Ogsaa den Dag maatte han opgive at faa fat i sin Kone.
Nu sad hun lige under Lampen med Hænderne begravet i det opløste Haar, og hun mærkede ikke Køligheden fra Terrassen eller Natsværmerne og Uret, der lød hvert Kvarter. En Gang imellem stirrede hun rundtom sig, distræt som en, der vaagner, og sukkede dybt. Men lidt efter faldt hun atter tilbage i sit forstenede Drømmeri. Det var altsaa forbi ogsaa det. Og hvorfor ikke, hvorfor?
Hun stod paa den anden Side af Bordet og bøjede sig frem under Lampen, saa Skyggen af hendes Hoved faldt over Ridset til Staldene. -Og Møblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens, sagde hun. Hun var saa ivrig, at hun blev rød i Kinderne. -Ja, det er udmærket, sagde Karl: han sad endnu med Ridset i Haanden. Ida gik over til ham og tog ham ned om Hovedet.
Hun havde straks sagt til sig selv, at det var hendes Mands første Kone og Sønnen ... Siden havde hun, ærlig talt, aldrig tænkt paa dem ... Hun tog Lampen og gik ind gennem Kabinettet til Grevens Værelse. Der satte hun sig ved Skrivebordet og betragtede Billederne.
"Forlad mig nu," sagde han. "Jeg er træt og vil sove. I Morgen har vi store Ting for." Den anden Mand forlod Værelset, og et Øjeblik efter var Lampen slukket. Saa snart alt var mørkt, listede jeg mig sagte over Gaarden, steg op paa Muren ikke uden at skælve, da jeg tænkte paa, hvad min Skæbne vilde være, hvis jeg fik Overbalance, og gik tilbage ad samme Vej, jeg var kommet.
Postbudet havde været her to Gange med et Pengebrev og nu vilde han komme igen Klokken syv. "Et Pengebrev?" "Ja han havde Protokollen med." William blev hed. Han tændte ikke Lampen, gav sig til at fare op og ned ad Gulvet. "Hvad er Klokken?" spurgte han. "Halv syv ..." Et Pengebrev et Pengebrev ... maaske fra Etatsraaden maaske ...
Dagens Ord
Andre Ser