Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Da vi kom over i Studereværelset, sagde Præsten, idet han satte Lampen fra sig: »De kan da vel ryge en Pibe Tobak, Nicolai?« Det var min mindste Kunst. »Ja for jeg skulde da vel ikke troe, at De holder mere af en Cigar?« Jo jeg kunde jo rigtignok ikke nægte, at jeg foretrak en Cigar. »Ih fy skam Dem«, sagde Præsten, »saa De hører altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som finde sig for gode til en ærlig Pibe.
Og de andre forstod det, og mildt undveg de alt det, som kunde minde og saare, og talte kun om den gamle Tid. Stille, fortabt i Tanker saa Otto Heinrich ind i Lampen. Ja han havde lidt, den stakkels Dreng han havde gaaet noget igjennem. Naar han var gaaet til Ro, blev de to tilbage stille Glæde holdt dem sammen. De talte ikke saa meget, Priorinden syslede rundt i Stuen, Frøkenen strikkede.
Ja, sandelig en Romtoddy skulde gøre godt i Aften, gennemvaad og svedt som man var! Imidlertid var Dansen trukket saa længe ud, at „Udliggeren“ var gaaet i Seng; men i sin Stue havde den gode Mand ladet Lampen brænde, og paa Bordet stod varmt Vand, Sukker, Rom og Cigarer! Mikael fniste ubehersket, da vi satte os ved Bordet. Vi blandede os en Drik og hilste paa hinanden. Ah!
Sofie blev ved at græde, hun tænkte paa sit: -Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt til Sengen som en anden. Ida sad og saá ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: -Frøkenen maa ta'e Penge iaften vi har ikke en Skilling i Huset. -Igen, sagde Ida.
Lampen var tændt; men ingen tog sig noget til. Man sad hver i sine triste Tanker. Paa sit Tæppe i Krogen ved Kaminen laa Tyrk og sov. Hans dybe Aandedrag var den eneste Lyd, der hørtes ... Pludselig rejste Fru Line sig: Jeg gaar over og henter Far, sagde hun uden at se hen paa Døtrene Det er Synd, at han i Aften skal sidde derovre i Taarnet alene.
Karl gik ind til sig selv og tændte Lampen, før han tog en Hjemme-Joppe paa, henne bag Forhænget, der gemte Sengen. Det var en stor fransk Seng. Fru von Eichbaum havde købt den, da Karl skulde komme hjem. -For Du, sagde hun til Generalinden: Folk, der har været i Frankrig.... -Kære Du, svarte Generalinden: det er da rimeligt. Hvad er et Menneske uden sin Nattesøvn? Sengen blev købt.
Det var sent, og Karl havde allerede Tøjet paa og vilde, ene, til at slukke den sidste Lampe, den over Skranken. -Hvor det er længe siden, jeg har set Dem, sagde Karl. -Ja. -Hvorfor? -Jeg kan ikke komme altid, sagde Ida, der ikke selv vidste, hvorfor hun næsten hviskede, og hun rakte ham Seddelen, mens hun bøjede Hovedet frem under Lampen. Karl tog den og berørte hendes Haand.
Fru de las Foresas klappede Charlots krøllede Haar, og lidt efter lidt blev Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn. Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra hans Hoved, og hun rejste sig. Hun tog Lampen og saá længe paa sin lange Dreng, der laa og smilede i Søvne. Taarerne løb ned ad hendes Kinder. Fru de las Foresas havde jo saa let ved at græde.
Den grønne Skærm over Lampen dæmpede Lyset. Der var en behagelig stærk Lugt af fin Tobak og Medikamenter i hele Værelset. En tryg Ro langs de høje Boghylder og de grønne Paneler. Lægen rejste sig og gik nogle Skridt frem. "Endelig," sagde han. Stella saá paa ham, hans Blik var mildt. "Vær rolig. Frue," sagde han dæmpet, "vær rolig, det er maaske ikke saa slemt, som De tror."
Saa blev der ganske stille i Salen. Nourvady kom med Lionette. Lyset fra Lampen faldt vifteformigt frem over Parkettet, saa man saa' dets hundrede Ansigter Kritikerne langs Flanken: Dr.
Dagens Ord
Andre Ser