Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
»Men, kjære Fa'er, vi ere da nødte til at gaae ordentlig klædte; vil man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.« »Naa, saa det er at see ud som et Menneske? Hør, veed De hvad, Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner, for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.«
»Jeg vil i Land!« hvinede den Satans Tøs. »Jeg skulde ha' været i Land i Helsenør, det lofte han mig, det Skvadderho'de!« »Sludder, lille Miss, bliv nu til imorgen,« bad Kaptajnen. Han var svært slikken, den Rad. Saa tillod jeg mig at bemærke, at jeg syntes, det var mest passende, om Kaptajnen nu lod Missen flyve.
For jeg maa jo bruge Dagen idag til at se mig om i Byen. Imorgen skal jeg paa Fabrikken, og saa faar jeg jo ikke megen Tid. Gaar De med, Frøken Anna ..." "Ja se, Frøken Anna var jo egentlig min Dame ..." "Jo ja undskyld men jeg kan jo slet ikke hitte om i Byen alene. Jeg har aldrig været her før nemlig. Hvis Frøken Anna nu gik med mig saa blev det jo saa meget lettere.
Fru Hertz var temmelig bekymret for ham, og mente i Grunden, at vi burde vente en Uges Tid, men den Gamle vilde ikke høre Noget derom: »Hvorfor dog? da ikke for min Skyld, som om jeg ikke kunde tage imod Nogen! Vist skal de komme imorgen, men jeg sender dem bort, naar jeg bliver træt. .... Jeg bliver nemlig gjerne træt lidt tidlig paa Aftenen nu,« tilføiede han forklarende til mig.
Jeg har en Cousine i Meissener-Egnen hendes Mand har en Gaard dèr, dem kunde jeg godt besøge de bad mig endnu i Sommer, og jeg behøver ikke engang at skrive først. Saa meget bedre. Kan du tage derud imorgen? Imorgen? aa ja, det kunde jeg vel nok. Saa gjør det, Minna, det er jo ikke Noget at opsætte. Og naar du saa er bleven enig med dig selv, saa skriver du vel din Bestemmelse. Minna nikkede.
Det er underligt, for jeg har længe længe ikke været saa let tilmode og saa fortrøstningsfuld som idag. Veiret er saa yndigt. Jeg har siddet hele Formiddagen i Overlægens Have og syet. Det er en prægtig Mand. Imorgen vil jeg fortælle dig mer om, hvorledes Tiden gaar her.
Hver Dag havde William ventet Tilsigelsen, og hver Dag var han blevet skuffet, hver Morgen havde han sagt til sig selv: idag; hver Aften: imorgen. Og i de sidste Dage havde han ventet fra Time til Time. Men denne Venten, der udfyldte Minutterne med Feber, havde opslugt hans Frygt, han var gaaet op i denne Uro, der jog ham fra Ting til Ting, fra Sted til Sted.
»Tys, tys, jeg har Ingenting sagt«, sagde Præsten. »Ti bare stille, ellers faaer jeg Skjænd hele Dagen imorgen af Andrea Margrethe.« For at afbryde denne Samtale kaldte Andrea Margrethe paa Pigen og bad hende tage Thetøjet bort. Saa sadde vi atter ledige paa Torvet. Præsten holdt ikke af Kortspil, saa denne Tidsfordriv kunde vi ikke tye til.
Saa rejste han sig og gik et Par Gange rundt i Salen og kom tilbage og satte sig igen og rev sig saa løs. -Jeg vil tale med dig, sagde han til Herluf, som blev forundret over dette »Du«. De gik hen til Døren og stod lidt, før Adolf sagde helt aandsfraværende: -Ja naar kan vi sés imorgen? -Imorgen tidlig, sagde Berg forbavset. Til Generalprøven. -Ja ja imorgen tidlig....
Han hjalp William Frakken paa, stod saa lidt og ventede: "Og hvad saa imorgen?" spurgte han. "Nu maa det gøres," sagde William, holdt inde, drog Vejret dybt, sagde saa sagtere: "Det er Skuespiller, jeg vil være." "Jeg tænkte det." William stod endnu et Par Øjeblikke. Derpaa rakte han Hoff Haanden: "Godnat," sagde han, "og Tak for iaften." "God Nat, Høg og kom snart igen."
Dagens Ord
Andre Ser