Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juli 2025
"Jeg gik, Fa'r, fordi jeg var lige ved at myrde et Menneske." "Myrde!" Fa'ren for halvt op af Stolen og satte sig tungt tilbage. Sønnen nikkede. Han sad og stirrede ind i Ilden, turde ikke se op paa Fa'ren. "Fortæl." "Det var midt under Drabet. En Karl kom til at støde til mig, jeg stod ham i Vejen; og saa kaldte han mig noget stygt, spyttede mig et stygt Ord i Ansigtet.
De tav et Par Minutter; Hoff saá stjaalent paa Høg, drejede sig igen om mod Ilden. "Undskyld," sagde han saa, "men jeg vidste jo ikke, det var idag." Han knappede Pelsen, tog Williams Haand, beholdt den lidt imellem sine og gik ud paa Gangen. William fulgte efter og lukkede Entrédøren op. Dér tog Hoff endnu en Gang hans Haand: "Og under alle Omstændigheder ingen Dumheder," sagde han.
Kredsen aabnede sig, og Karen og Frøkenen forsvandt. Nu er di her med Lygterne, Hr. Baron ... Godt! Tag saa fat! ... Men forsigtigt! Og Lygterne blev fordelt omkring Brandstedet. Og Rydningsarbejdet begyndte. To sorte, tilsværtede og af Ilden halvtopædte Lig fandt man under Straahyttens Ruiner: Baronesse Alvilda og hendes smukke Fætter.
Og revser nogle, når de tvivle, frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes. Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Der kom en Trækning ved hans Mundvige, og Haanden søgte ind mod hendes Nakkehaar: -Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig. -Jo, sagde hun og saá ikke Ilden mere hvis Du en Gang vilde takke ... for Dig selv. Karl bøjede sig ned over hende; der var det i hans Øjne, som fik dem til at ligne Fløjl. -Du, Pus, sagde han.
Pludselig brød han ud i et Par dyriske Hyl. Mugit et in teneris formosus obambulat herbis. Mikkel huskede Verset. Det kom ubetvingeligt over ham, han lo i dødelig Smærte. Zacharias faldt nu om, tav og krøllede sig sammen. Hans ene Haand laa ud over Kanten af Baalet, og Mikkel saa, hvorledes Finger efter Finger buldnede ud i Ilden, indtil den sprang, dryppede og blev sort.
Grønlænderne levede i foreløbig Overflod og var glade. Den store Kødgryde havde staaet over Ilden hele Eftermiddagen og havde mættet mange Munde. Nu var det Aften. Gamle Beate havde lovet at fortælle, og det store Hus var fuldt af Gæster. Kaffekopperne havde lige været Omgangen rundt.
Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jorden blev høstet. Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havde en skarp Segl. Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.
Han vilde ikke vaere sammen med nogen han maatte vaere alene; han var ikke sikker paa sig selv; og han blev ved at gaa frem og tilbage paa det samme lille Stykke Vej mellem to smaa Huse frem og tilbage, som skulde han skridtvis opmaale det, mens han kun taenkte en Tanke: nu er det der, nu kommer det Ilden, Ilden, hagende sig i det ene Ord.
Dagens Ord
Andre Ser