United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Skolelærerens Buskvækst var ganske giftig. En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev Mørkning. I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.
Hun gik langsomt hen, stillede sig foran Billedet og saá paa det, indtil Taarerne udviskede dets Omrids, saa faldt hun ned paa Knæ og bad i sin Hjælpeløshed stille foran Moderens Billede. Hun laa længe. Saa rejste hun sig, aabnede Kakkelovnsdøren og kom Kul paa Ilden. Hun græd ikke mere.
Jeg havde fulgt Konebaaden i Kajak, og en lille Læk i Bunden havde gennemblødt mine Benklæder. Da det jo galdt om at faa dem tørre inden Nat, hjalp Grønlænderne mig paa en lige saa praktisk som virkningsfuld Maade. Et Par store Baal antændtes, og da de blussede godt løs, lagdes et Par flade Sten over Ilden, og Tøjet stegtes over disse.
Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: -Nej, for nu maa Du høre det er utroligt.... Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... -Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre.
De to Kaptejner blev vaekkede op af Tine Officererne havde altid et Ord til hende og hun et Svar til dem. Der var jo stadig et Par med Epauletter paa, som kom til og snakkede med hende; hvad hun saa tog sig til, baade ude og inde de stod hos: Man er ogsaa i Ilden, min Pige, sagde Tinka i Kroen til Tine og slog sig for Brystet.
Karl nikkede igen til Ilden: -Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. -Hvad tænker Du paa? spurgte han. -Paa din Mo'r. Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt efter lidt.
Jeg havde faaet fat paa et Stykke Papir og sad halvt i Tanker og skrev derpaa den ene Gang efter den anden: Emmy Andrea Margrethe Andrea Margrethe Emmy. Der var saa stille i Stuen; man hørte kun Ilden knitre i Kakkelovnen og det store bornholmske Stueuhr gjentage sit ensformige tik tak, tik tak.
Fru Berg lo hojt op; det kom saa pudsig grublende fra Tine. Men saa holdt hun op at le og sagde, mens ogsaa hun saa ind i Ilden: -At vaere to sammen, tror jeg og vaere glade, sagde hun sagtere. Og de sad begge to stille, foran Ilden, til de gik ind at taende Traeet.
Hvorfor havde han saa hentet hende hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde sé ... Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere. Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det blændede hende. -Er Du kommen? Hun kunde næppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ... Hun mærkede, han havde ikke drukket. -Aa at du kommer.
Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet." Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om.
Dagens Ord