United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa usigelig lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin Pibe, der var gaaet ud som sædvanlig, i den anden holdt han et Knippe Nøgler, med hvilket han uafladelig raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere de Tilstedeværendes Tale. Ogsaa Corpus Juris, der sad ved Siden af Andrea Margrethe, syntes at være i et udmærket Solskinshumør.
Men Koppen rystede i Idas Haand. Da Ida vilde gaa op, mødte hun Frøken Boserup paa Trappen. -Saa ta'er De vel Deres Afsked, sagde Boserup. Det havde Ida slet ikke tænkt paa. -Aa, mente Boserup: Gudskelov, der bli'er nok Vakance. Jørgensen begyndte ogsaa at indrette Lejlighed et helt Aar før hun blev gift. Der skød en hastig Flammen op i Idas Ansigt. Hun blev ganske bleg.
-Dér, sagde han og lagde Anvisningsbogen paa Bordet. Man hørte Pennens Skratten, medens Konferensraaden skrev: -Dér, sagde han og skød Anvisningen bort: -Vil Du kvittere. Konferensraadens Øje betragtede Excellencen, mens han skrev paa det fremlagte Blad. -Tak, sagde Hans Excellence og løftede Ansigtet. Men Konferensraaden saá vist ikke Excellencens halvt fremstrakte Haand.
Jeg sukkede smilende, trykkede ømt hendes Haand og kyssede den taknemlig, fordi hendes rigtige Instinkt skaanede os for en unødvendig Smerte, maaske den bitreste af dem alle, fordi den vækker alle Forholdets Følelser i een Sum ved at røre ved dets magiske Symbol. Hvor mangen Adelsmand har ikke følt Forkyndelsen af den vanærende Dom mindre frygtelig end Skjoldets Sønderbrydelse i Bødlens Hænder.
Hvad vil I sige dermed? Abigael . Er I voxet ud af Eders Børneklæder, saa er jeg vel ogsaa voxet fra mine , tænker jeg. Og beiler I til min Haand, saa faaer I vel tage mig selv med paa Raad, Hr. Kammerjunker! Claus . Bevares, dyrebareste Abigael! I misforstaaer mig ganske og aldeles. Naar vi bliver ene To, skal jeg forklare Jer det Hele ...
Deres Moder har jo været en Del irriteret.... Ida blev ved at se paa ham: -I hendes Tilstand ... over at De var borte.... Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Øjne og hun følte ikke den Haand, han rakte hende: -Vi venter til iaften. Farvel. Ida havde bøjet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind.
Det gjorde mig ondt for ham, og da han var gaaet, sagde jeg det til Nikola og spurgte paa samme Tid, om han ansaa det for klogt at gøre en Mand, der holdt éns Liv i sin Haand, til sin Fjende.
Gamle Pastor ser hen paa Bai over det dækkede Bord til hans stille Kone. Katinka støtter Hovedet i sin Haand. -De, Borgmester, siger gamle Linde over til Bai. Katinka rejser sig.
Gid Tilliden ikke maa blive gjort til Skamme, gid Modet maa blive lonnet, og gid mit naeste Budskab maa lyde: Sejr. Jeg haaber det, vi haabe det alle ; men Afgorelsen ligger i Guds Haand". Provsten holdt inde og lagde Avisen ned paa sit Knae, men Kapellanen sagde med vidtopspilede Ojne: -Ja, Gud vil vaage over sit Danmark.
-Som om det ikke var mig, der skulde takke. Det kom som et Udbrud, og i et Nu havde Huus grebet hendes Haand og kysset den to Gange, tre Gange med hede Læber. Og var tilvogns og borte. -Hva' Pokker tog ham, sagde Bai og kom ud. Er han væk? Katinka stod paa samme Plet: Ja, sagde hun, han kørte. Hun støttede sig til Døren og gik stille ind. Katinka sad ved det aabne Vindu. Dagen var brudt frem.
Dagens Ord