United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Inde fra Land iagttog Raketmandskabet gennem Dæmringen, at to af Skibets Baade paa Bagbordssiden var fjernede og Jolletaljerne overhalede med Blokkene hængende i Vandet.
De er maaske allerede færdig ha ha De mangler maaske bare at faa det trykt ... Men har De ikke somme Tider her oppe lagt Mærke til saa den Ene og saa den Anden, som kommer herop Dag efter Dag og som bare gaar her og bliver hængende? ... De bider sig fast i et eller andet Spørgsmaal, som de aldrig slipper fra igen. Det er saadan noget lignende som at samle paa tomme Sneglehuse."
Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas: -Véd De Charlot er egentlig en god Dreng. -Ser De, min Herre, det er Behageligheden Børn gør ingen Ophævelser.
Naar Proprietær Mortensen tømte Glas var han religiøs ... I den femte Sætning talte han ufravigeligt om "dem, der var gaaet forud" og som saa' ned fra deres Himmel.... Der var altid noget, der saa' ned paa Proprietær Mortensen fra sin Himmel. De Ligesindede sad med hængende Næb og saa' ned i deres Tallerkener. Katinka hørte knap. Hun holdt sig med Hænderne fast ved Stolesædet og blev bleg og rød.
Hans Tøj var som flaaet af ham af Braadsøer, og Skibsjournalen, som det havde været ham saa magtpaaliggende at bjerge, var borte. Der steg en varm Ilfærdighed i alle Redningsmændene. Nu maatte de hastigt til Land, Mørket faldt paa, der var endnu en Kamp at overstaa, før deres eget og Søfolkenes Liv var ganske i Sikkerhed. Brændingen brølte derinde ..... Baadsmanden fik blive hængende.
Hans Blik flakkede hjælpeløst rundt og rundt, som var han ved at drukne. Men hver Gang kom det tilbage og blev hængende ved Kirken, der stod og krøb sammen ved Foden af Fjældet og peb og klynkede af Sorg og Kulde. Vær hos mig, Fader, Herre, Dommer, Du kender mine Dages Tal, At Livets Aften, naar den kommer, Mig uberedt ej finde skal; Og naar du kalder mig herfra, Forbarm dig, o forbarm dig da.
"Ja, jeg har forresten længe tænkt mig det." Den høje, kraftige Karl stod dukket foran ham med Armene hængende slapt langs Siden. Han stod og stirrede som bedøvet ned i Græsset foran sig, evnede ikke at tænke en Tanke. Stadig hvirvlede det rundt i hans Hoved: Opdaget, du er opdaget. Aah Herregud, du er opdaget. "Tyv, du er, Tyv!" skreg Mandslingen hidsig. Der gik som et Stød gennem Karlen.
Den Kampesten laa der vel endnu, han en Gang havde klæbet til i over en Time, aa det var en Sten paa et Par tusinde Pund, som han i blind Vrede vilde kaste efter en anden Dreng; og da han ikke kunde rykke den ud af Jorden, blev han hængende paa den fastklamret med Hænder og Fødder som en rasende Myre. De maatte slide ham derfra. Hvor det var kort Tid siden.
-Ja, ja, Marie, de blir nok flyttede, de blir nok snart flyttede ... Men min Tid blir de hængende, min Go'e, sagde han rystende, min Tid skal de ha' Lov at blive hængende, min Go'e, blev han stædigt ved, med sin halve Hoste, der aldrig blev til mér end til en Stønnen, og som dog fyldte hele Huset. -Skal jeg ikke læse for dig, sagde Marie.
Dubois, hvem det var ... Saa sladrede de andre ... og saa sagde Forstanderen, at jeg havde nok et Billede ... som ... jeg ikke maatte og saa maatte jeg jo sige ... at ... det var ... Dem. Ellen lagde Rosenbladene i en Krands paa sin Handske og pustede til dem, saa de fløi som Sommerfugle. -Naa ... og saa blev Billedet hængende? -Ja over min Seng. De brød op.
Dagens Ord