Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Fra Frokost til Midnat er Trottoirestolene stadig besatte, men i "l'heure de l'absinthe" er der ikke een tom Plads. Man kjender ikke den Time andetsteds; den passer kun for Pariseren, den hænger netop paa det Nøjeste sammen med den Rolle, Gaden og Kaféen spiller i hans Liv.
Gaden har underholdt, moret En, saa man ikke har kunnet rive sig løs fra den, og saa har den lagt Beslag paa En helt. Man har ikke noget Øjeblik følt sig paa en Landevej, hvor man skulde videre, man har følt sig som i en Salon, hvor man befandt sig fortræffeligt, og hvor man følgelig blev. Og det er i Virkeligheden ogsaa det, Parisergaden er.
Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom løbende og ude i Gangen spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, uden Farvel, bagefter Sofie, der løb hen ad Gaden. Du mødte Frøken Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og hurtigere.
De to-etages Huse variere kun den graa eller gulige Farve en Smule, men af og til breder der sig en lavstammet Bygning, hvis store indsunkne Tag kigger ned paa Gaden gjennem mange af disse ægte sachsiske Loftsvinduer, der ere formede som sammenknebne Øine, og som, naar de staa tæt sammen, faar Tegltaget til at gjøre en lang Bølgebevægelse.
Selv om jeg virkelig var saa slet, som jeg formoder, at jeg ser ud, kunde jeg aldrig ønske mig nogen anden. Han tilbeder mig og lader mig kommandere sig omkring, og saa kommanderer han mig omkring, og det faar mig til at bæve af Fryd! Og hvis nogen blot ser mig paa Gaden, hvad de naturligvis altid gør saa udsender han blaa Lyn imod dem, og jeg føler aa! jeg føler hele Tiden!
Et Øjeblik blev Graaden saa voldsom igen. -Ja ja ja, ja ja vist Giovanni. Batty holdt sin Haand paa hans Nakke ja vist.... Giovanni tog hans Haand. -Lad mig saa gaa, sagde han, tak Du. Han rejste sig, og med et Haandtryk skiltes de, og de gik hver sin Vej. Da de om Aftenen brød op og var kommen hen ad Gaden, sagde Batty lavmælt og saa ikke paa ham: -Giovanni, kunde vi ikke rejse?
Men hvor hurtig jeg end var, var jeg ikke hurtig nok, for lige i det Øjeblik jeg kom, styrtede Pigen sig henimod Manden, der i samme Øjeblik hævede Armen og stødte sin Kniv i hendes Skulder. Den kunde imidlertid ikke trænge ret langt ind, for jeg slog ham i samme Øjeblik i Ansigtet. Han trillede om som en Kegle og laa et Øjeblik paa Gaden uden at bevæge sig, men han blev ikke liggende meget længe.
Hun gik tilbage, og hun saa' endnu en Gang ind over Bugten ved Neapel med de ilende Baade. Bai kom ind og sagde, at Gaden igen var overgivet til den planmæssige Færdsel. -Saa gaar 'et vel til Skovs? sagde han. De gik. Luften var kølig og renset. Store glade Flokke drev henad Vejen mod Skoven. Træerne og Tjørnehækken duftede, efter Regnen.
En Anden havde dette skjønne Brudstykke af hendes Liv og gjemte det som et Smykke for sin Forfængelighed. Men tilsidst var det dog mig, der hævede Skatten, medens han havde været blind nok til at nøjes med et Par Skuepenge denne Tanke trøstede mig saa meget mer, som den smigrede min Forfængelighed. Jeg reiste mig og gik ud paa Gaden. Skumringen var falden paa.
Da hun kom ned paa Gaden, fik hun den Idé, at hun vilde gaa lidt hen til "Frøkenen". Der var saa stille hos den Gamle og saa uforandret. Katinka bøjede om i Frøkenens Gade. Hun fik Taarer i Øjnene ved at se de tre grønne Linde udenfor Vinduerne. Hun havde ogsaa siddet med Graaden i Halsen hos Thora hele Tiden. Hun gik op ad den lille Trappe ved Siden af den grønne Kælderhals og bankede paa.
Dagens Ord
Andre Ser